English site about our Campbell baby

Denne side er sidst opdateret: October 29, 2007 , så scroll du bare længere ned ...

"Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med, at benene vokser"

Historien om min graviditet af 070407 (med forklaringer om forskellige undersøgelser og min personlige oplevelse af det hele også med min gigt, der lige giver lidt ekstra dimensioner)

År 2000 Jeg fandt ud af, at der var mulighed for at blive gravid uden skader trods mit helbred. Jeg havde i 2000 fundet manden i mit liv, og jeg vidste, at han gerne vil have et barn mere. Så jeg begyndte at trappe lidt ned i medicin. Så kunne jeg lige få en føling på det. År 2001. Cecilies mor får barn, så vi sætter vores planer på hold.

År 2002. Neil snakker pludselig mere og mere om at blive gift. En skønne nat (!) frier han så pludseligt.

År 2003 Vi planlægger bryllup.

År 2004 Måneder går igen efter brylluppet, og jeg sukker stadig efter, at vi får fælles barn. Neil bliver langsomt mere og mere klar på ideen. Cecilie er faldet til ro efter at være blevet storesøster hjemme ved sin mor.

År 2005 Vi går herefter i gang med at ændre min medicin. Jeg bliver meget syg ved det. Vi ændrer det igen. Efterhånden får jeg go fra lægerne. Vi prøver ihærdigt at få mig gjort gravid. Men det er svært, da Neil hele tiden sejler præcis, når jeg har ægløsning. Vi rykker hele hans sejlplan med skibskammeraterne, Cecilie, Cecilies mor, hendes kæreste, hans eks og deres børn. Det ender med, at Neil nu fast er hjemme på rigtige tidspunkt i min cyklus.

År 2006 Den nye sejlplan starter med en lidt længere ferie, og skal derefter munde ud i en anden turnus. Faktisk bliver jeg allerede gravid der, hvor Neil blot er hjemme på ferie. Oven i købet på hans fødselsdag. Jeg når bare aldrig at få positiv testresultat. Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg er gravid. Jeg har været gravid i maj 1997 også, hvor jeg fik planlagt abort. Jeg var bare sikker på, at jeg var gravid. Skt. Hans aborterede jeg. Jeg var ikke helt sikker på, at det var det, der skete lige dér. Men følte dog ikke, det var menstruation. Jeg blødte rigtig meget, men kun den aften. Jeg følte mig rigtig dårlig, og tænkte virkelig over, at det ikke føltes normalt. Jeg sagde dog ikke noget til den veninde, jeg var ude og fejre Skt. hans med. Om natten og næste dag havde jeg det rigtig dårligt. Jeg følte mig helt afkræftet, svimmel og kvalm. Da jeg nogle dage senere skulle teste for ægløsning, vidste ægløsningstesten positiv i en uge i træk. Mærkeligt. Jeg kontaktede forhandler, da jeg troede, der var noget galt med testen. Han fortalte, at det måtte være fordi, jeg var gravid eller lige havde været det. Min egen læge og siden en speciallæge bekræftede også dette. Jeg havde været gravid, uden at få en positiv graviditetstest først.

310106 Vi starter/blev henvist på Skejby Fertilitetsklinik til første samtale d.25. august 2006 på min mors fødselsdag. Egentlig var planen blot, at vi skulle have en snak med dem om, vi kunne gøre noget hormonelt for, at jeg igen fik styr på mine ægløsninger. På vejen derned, talte vi meget om, om vi ville tage imod alle deres tilbud, og hvilke vi eventuel ikke ville i gang med. Så da de foreslog at inseminere mig for, at det gik hurtigere med at blive gravid, sagde vi straks ja. Jacob Ingerslev, der blev vores læge mente, at det måtte være et medicinsk problem for mig at blive ved med at gå og prøve at blive gravid. Det havde han jo fuldstændig ret i. jeg var slet ikke ordentlig smertedækket plus alle de nye led, der hele tiden begyndte at rumstere på sig, fordi jeg ikke var dækket ind medicinsk. Det var virkelig frustrerende at blive nød til at lade stå til på den måde. I de sidste par år er der dukket problemer op med min højre albue, højre håndled og højre hofte. Samtidig har jeg også fået to nye mavediagnoser, jeg skulle forholde mig til. Det var svært at vide, at jeg burde gøre noget, men ikke kunne. Jeg er jo også afhængig af, at min krop fungerer optimalt, når jeg har fået barn. Jeg blev så sendt til røntgen af diverse led, så jeg kunne få en fornemmelse af, hvor alt det var. Disse måtte jeg ind i mellem aflyse, når/da jeg ikke var sikker på, om jeg var gravid. Så gik der måneder igen, før jeg kunne få ny tid, som jeg så forhåbentlig kunne overholde.

231106 HSG - forfærdelig undersøgelse men kun pga. af særlige omstændigheder:

Der var to dele i denne undersøgelse. Først en almindelig undelivsundersøgelse, hvor jeg blev tjekket for kønssygdomme og i øvrigt blev rigtig dårlig behandlet. Lægen syntes tydeligvis ikke, at jeg burde vælge at få børn.Det skal lige siges, at jeg var meget syg i de dage og mine hænder ubrugelige pga. nældefeber. men læs evt. mere om den forklaring i det efterfølgende.

For det første var jeg der alene, da Neil skulle til jobsamtale (Han er på vej i land pga. vores familieforøgelsesplaner). Jeg havde været vågen det meste af natten pga. voldsom nældefeber i mine hænder (efter antibiotika).Så ventetiden var lang og besværlig, da jeg ikke selv kunne komme op og ned af deres lave stole i venteværelset. Jeg plejer at bruge hænderne meget til dette, men de var voldsomt smertefulde og ubrugelige. Jeg faldte heldigvis i snak med en mand, der hjalp mig op og ned ad stolene. Endelig blev det min tur. Sygeplejersken troede, det var min mand, jeg talte med. Hun sagde, at han godt måtte komme med ind. Øv, det anede jeg ikke, der var mulighed for. Hun forklarede mig, hvad der skulle ske. Jeg spurgte om lov til at beholde mine støvler på, da jeg ikke ville kunne gå ind i rummet uden fodtøj. Jeg vil gerne tage dem af, når jeg er kommet op og ligge, hvis det var nødvendigt. Det var helt okay, sagde hun. Lægen kom og kiggede i sin journal. Han spurgte også til mine diagnoser. Han udspurgte mig i stedet, om jeg kunne få børn. Ja, det tror jeg. Det er derfor, jeg er til disse undersøgelser for at se, om alt er i orden, forklarede jeg. Jeg håbede på, at han så kom i tanke om, at det var undersøgelsen, han skulle koncentrere sig om og ikke andet. Men må du godt få børn, spurgte han også. Ja, ingen problem, sagde jeg. Jeg skal bare tage de forholdsregler, som lægerne har anbefalet. Altså de læger der har styr på dette, som har sendt mig hertil, fordi de som fagpersoner har skønnet, at jeg kan få børn uden problemer. Jamen, er det ikke arveligt?, spurgte han så også. Nej, og i øvrigt tager jeg de forholdsregler, og undersøgelser, som anbefalet - som den her undersøgelse, jeg skal have lavet her. Det er godt nok en HSG, du skal lave, ikk’? Lægen uden navn var vist ved at være mere tilfreds med mine livsvalg. Så vi kunne komme i gang med det, jeg var der for. Jeg efterspørger opgradering af lægers viden. Det var svært at komme op, og lejet var endnu mere besværligt end det, jeg havde været i tidligere på dagen. Jeg kunne ikke bøje benene op i bøjlerne, så de to søde sygeplejersker måtte holde mine ben. Men lægen brokkede sig rigtig længe over, at jeg havde støvler på. Det ender bare med, at du sparker mig i hovedet med de der store støvler, sagde han om min str. 35. Jeg sagde igen, at jeg da gerne tog dem af. Nu var jeg jo kommet op. Men sygeplejersken mente, at det var for besværligt. Så det skulle nok gå. Hun bad ham slappe lidt af. Pludselig rørte han ved mig. Jeg blev forskrækket og tabte selvfølgelig det ene ben ned i den ene sygeplejerskes hånd. Han fløj tilbage, selvom benene var ude til siden og ikke foran ham. Han brokkede sig over, at jeg nu sparkede ud efter ham, som han havde forudsagt. Jeg sagde undskyld, men jeg blev forskrækket, da han pludselig rørte mig. Han svarede hånligt, at det var ret svært at lave undersøgelsen uden at røre mig. Ja, det er jeg jo selvfølgelig klar over. Men jeg er vant til, at folk lige siger til, inden de gør noget, og hvad de gør. De to søde sygeplejersker forsvarede mig igen tålmodigt. Efter undersøgelsen forklarede han mig, hvad billederne betød. Der var noget på skærmen, som ingen vidste, hvad var. Der var flere gisninger om det. Det endte med, at man gættede på en polyp. Det fik mig til at spørge om, det var farligt, gik væk af sig selv, havde nogen betydning osv. Lægen svarede, at det kunne han jo ikke svare på. Det var ikke hans bord. Jeg måtte leve med, at noget var anderledes her også, uden at få en forklaring. Han fortalte om en masse symptomer, som jeg skulle være opmærksom på. Jeg prøvede at huske dem, men tænkte at det bare er alle de symptomer jeg har i forvejen pga. medicin, bronkitis og lungebetændelse og nu nældefeber. Jeg skulle også være obs. på, at jeg straks skulle til lægen ved nogle af symptomerne kom. Jeg prisede mig lykkelig for, at Neil tilfældigvis i denne periode var i land. Det havde været hensigtsmæssigt at vide, der var denne risiko, inden jeg gik ind til undersøgelsen. Det havde også været godt at vide, at der kunne opstå komplikationer, der ikke gør det hensigtsmæssigt at bo alene, som jeg gør største del af tiden. Heldigvis var Neil som sagt hjemme i denne periode. Og han skulle også hente mig. Det var heldigt, at han kom, som jeg var ved at være færdig. Jeg skulle bagefter også sidde og vente lidt, for at være sikker på, at jeg ikke blev dårlig af undersøgelsen. Hvis jeg blev dårlig, skulle jeg rykke i en snor efter hjælp. En snor jeg ikke ville have kunnet rykke i, hvis jeg var alene. jeg tudede hele vejen hjem. jeg var bare så rystet over denne hændelse. Tænk det kan ske og så i 2007 - og så var jeg jo rystet i forvejen over alle de diagnoser, jeg havde i de dage. På Hjørring sygehus blev jeg så også i den grad mindet om, at jeg havde gigt. Bare lige hvis nu jeg skulle have skubbet det til side pga. af alt det andet.

030107 Neil kommer pludselig i land. Han er træt af sit arbejde og siger derfor op. Det har hele tiden været meningen, at han skulle i land, når vi skulle have barn. men jeg foreslog ham at blive på søne, så længe han havde chancen. Men hvis han er træt af det, skal han selvfølgelig bare i land - til mig :-)

060207 Ultralydskanning

260207 Jeg fik operation for at fjerne polyp, der ikke var der alligevel/længere. Og Skejby sylter mig, så jeg springer en måned over, før mit 2. forsøg med insemination.

240307 Menstruation

020407 1. underlivsskanning i 2. forsøg – der er to gode æg

040407 2. underlivsskanning i 2. forsøg – stadig to æg. Sygeplersken forbereder mig på tvillinger og giver mig plan over de næste datoer samt vejledning i indspjøtning. De er virkelig meget proffesionelle på Skejby.

070407 2. insemination.

Vi havde sådan en dejlig dag. Vi endte med at kunne tage afsted uden Cecilie. Vi fik en hyggelig tur ud af at køre sammen til Skejby. Vi skulle aflevre Neils sædprøve kl.9.00, så vi skulle ret tidligt hjemmefra. Han afleverede den hurtigt, og vi tog ind til byen og fik lidt ekstra morgenmad i Magasin. Vi bumlede lidt rundt til kl.12.00, hvor jeg skulle insemineres. Det tog kun meget kort tid. På vejen hjem havde jeg sådan en god fornemmelse, så jeg kunne slet ikke rigtig sove på vejen hjem i bilen. Det tror jeg også, Neil havde. For han sad og fundrede: så får vi vores påskehare til jul. Hmm, lidt sjovt at tænke på. Lavet i påsken og fremme til jul - hvis alt går vel. Vi har altid været bekymret over, om det ville virke uromantisk sådan at få et barn produceret. Så for ligesom at afslutte dagen, forsøgte vi os selv derhjemme ;-) Så kan man også bare lade som om, at det var der det skete. Det er jo heller ikke til at vide.

200407 Menstruation.Øv altså. Jeg var på kursus på Fyn hele uge 16 og om fredagen begyndte jeg at bløde. jeg havde ellers følt mig lidt smådårlig, som om jeg kunne være gravid. men jeg havde også influenca hele den uge dernede. Så den uge var bare underlig/hård. Jeg ringede hjem til Neil og fortalte ham, at jeg havde fået menstruation. Han blev skuffet. Vi havde virkelig haft en god fornemmelse af det. Resten af dagen var jeg bare så træt, men det havde jo også været en hård uge, og jeg skulle videre til et andet kursus for weekenden i Randers. Det er trættende med al den rejsen rundt. jeg tjekkede ud af hotellet i Svendborg og direkte ind på et i Randers. Jeg var helt færdig og så træt, at jeg følte mig hys. Men jeg kunne alligevel ikke sove inden programmet gik i gang.

210407 Dagen startede med, at en anden kursusdeltager hentede mig på vores værelse den morgen. Jeg nåede lige at lugte til hende og så strøg jeg ind på toilettet. Jeg fik voldsom kvalme af hendes parfume, som alle andre roste hele weekenden. Det var da underligt. En anden underlig ting var, at jeg slet ikke blødte mere. Det havde jeg kun gjort dagen før meget men i kort tid. Tanken strejfede mig: kunne jeg alligevel være gravid? Neil og jeg havde aftalt, at jeg ikke tog en test før mandag morgen, når vi igen var hjemme. Vi ville være alene for uanset udfaldet, så var det nok ikke rart at være på weekend med folk omkring os.

230407 1. positive graviditetstest Neeejj, det kan nok ikke helt passe. Det må være en fejl. Skulle jeg tage en ny dagen efter? Nej, jeg må hellere vente et par dage for, at den viser mere sikkert resultat.

250407 2. positive graviditetstest.

Jeg begynder at tro på, at jeg kan være gravid. Jeg mærker en snært af kvalme og meget ømme bryster. Det gør ondt og spænder i underlivet. Ind i mellem mærker jeg et jag specielt i den ene side. Når jeg hoster og nyser, giver det så voldsomt et jag, at jeg må holde på underlivet. Jeg har voldsomme svedeture og svært ved at sove om natten. Det sjove er, at jeg nu har voldsom trang til ost, som jeg plejer at hade. Til gengæld har jeg overhovedet ikke lyst til søde sager. Fedt nok!

Nå, så måtte jeg jo ringe til Skejby og fortælle, at jeg vist havde taget fejl. Jeg har kun blødt een dag, haft underlige symptomer og har taget to positive graviditetstest. "Hurra, så er du jo gravid", kvidrede sygeplejesken i den anden ende. Det kunne je bare slet ikke forholde mig til, men jeg sendte trods alt pænt det brev, de havde bedt om, at få hvis/når man blev gravid.

Jeg bestiller de fedeste t-shirt fra www.cafepress.com. F.eks. een hvor der står "Bun in the oven". Det er lige vores humor. Den vil jeg gerne have på, når vi til juli tager til England og skal fortælle familie nyheden. Hvis nu der sker noget med denne graviditet, så har jeg den bare til en anden gang. Jeg begynder at få en god fornemmelse. Jeg tror faktisk på, at det kan lade sig gøre nu at få barn. Ih, jeg har en god fornemmelse i maven denne gang.

300407 Pletbløder

010507 Pletbløder

020507 Jeg ringer til egen læge og fortæller om pletblødningerne. Hun mener ikke, det er unormalt. Hun spørger ikke, hvor langt jeg er henne, men om jeg har ondt samtidig. Jeg fortæller, at det har jeg som ved menstruation. Hun mener, det er helt normalt. Jeg bløder pludselig ret meget over middag. Tager hjem i seng efter snak med læger. Jeg prøver at læse mig frem på nettet til, hvad jeg nu bør gøre.

030507 Jeg ringer igen til egen læge, der mener, at jeg har aborteret igen. Hun siger, jeg kan tage en test 100507, så er graviditetshormonet ude af kroppen igen, hvis jeg ikke længere er gravid. Jeg er lige ved at gå i panik, men i stedet ringer jeg til Skejby. De fortæller, at de tit hører, at nogle gravide bløder og de får alligevel dejlige børn. Vi aftaler, at jeg skal skannes allerede d.150507 i stedet for 220507. Det passer mig godt, da jeg selvfølgelig gerne snart vil vide, om jeg er gravid eller ej. Men også fordi mine svigerforældre er i DK d. 220507, hvor den oprindelige skanning er. Det vil ikke være fedt at skulle have dem med på turen, når de ikke skal vide noget. Uanset udfaldet af skanningen er det nok svært at skjule sine følelser.

040507 Natten til i dag har jeg intet mærket i underlivet. Jeg har kunnet dreje mig rundt i sengen uden de sædvanlige jag. Åh nej, betyder det nu, at babyen er strøget i svinget? Jeg vil lægge mærke til det de næste dage.

090507 I morgen skal jeg tage test. Jeg er så fristet til at tage en i dag, men den giver jo ikke noget endeligt brugbart svar alligevel. Jeg har slet ikke følt mig gravid de sidste dage ? Dog har jeg i dag en monster kvalme, er svimmel, enormt træt og utilpas. Men jeg har også arbejdet fire timer over de sidste to dage. Så i dag holder jeg fri og forkæler mig selv. Jeg skal have fransk manicure. Jeg er nervøs for testen i morgen. Jeg har haft ondt i underlivet a la menstruation, som jeg plejer, når jeg er gravid. Men jeg er bange for, at jeg ikke længere er gravid. Måske prøver jeg bare at beskytte mig selv. Det vil testen forhåbentlig vise i morgen.

100507 3. positive test.

Jeg testede positiv. Så lang så godt. Men jeg ved jo godt, at den kan vise positiv lang tid efter evt. abort. Men jeg fik en god snak med dem på Skejby. Jeg forklarede, at jeg havde blødt lidt under toiletbesøg og så gik det i sig selv igen samme dag. Den søde sygeplejerske mente ikke, jeg skulle være så bekymret. Hun tilbød mig, at jeg kunne komme til skanning i dag. Men jeg kan ikke selv komme helt til Skejby. Så jeg venter til min aftalte tid på tirsdag, hvor både Neil og jeg har taget fri fra arbejde. Jeg ligger jo altså heller ikke søvnløs eller noget over det. Så det skal nok gå. Det sjove er, at jeg nu begynder at føle mig gravid - og tillader mig selv at tro på, at det måske er rigtig nok: Jeg er gravid! Jeg har taget en beslutning; Jeg tror på det og alt andet godt, indtil modsat er bevist dog med en lille beskyttelse af mig selv. Hvis man skal se noget positivt ud af det, så er det smart nok, at jeg venter til tirsdag. I så fald har jeg kortere tid, hvor jeg med mere sikkerhed ved, jeg er gravid. og så er der ikke så lang tid, hvor jeg skal brænde inde med min store glæde :-)

I morgen tidlig tager Neil og jeg på weekendkursus: "Gigt og graviditet". Jeg tror, jeg der fortæller, at jeg er gravid til nogle enkle. Det er jo ret ufarligt, da jeg nok ikke skal se de mennesker igen. Så jeg bliver ikke konfronteret med det, hvis noget nu skulle gå galt. Det er også oplagt at fortælle. Der kommer ergoterapeuter f.eks., tror/håber jeg, og så er det meget godt. Hvis jeg har brug for at få søgt et hjælpemiddel er det jo godt at tage hensyn til tidshorisonterne i det hele.

110507 Neil og jeg tog på kursus: "Gigt og graviditet". Genialt at det for første gang i historien kommer, når jeg er gravid. Det var et meget brugbart kursus. Særlig socialrådgiverens oplæg, hvor der var syv spændende slides med informationer:

1 2 3 4 5 6 7

150507 Jeg skulle ligge i gynækologisk leje, da man kun kan skanne indenfra på det her tidlige tidspunkt. Det var en smal sag. Neil hjalp med at indstille den ene fodstøtte, da lægen sagde, at han kunne gå om bagved, så han kunne se med på skærmen. Skærmen? Hvilken skærm? Jeg var så fokuseret på, at jeg bare ville vide, om der var liv eller ej. Så jeg blev helt forvirret over, at vi kunne se "The bump" på en skærm. Ihh altså, hvor stort. "The Bump" skal være 10,2 mm gennemsnitlig lige nu og det er den præcis :-) Jeg havde dog svært ved at forholde mig til, at den lille geleklump havde noget med mig at gøre. Men da lægen viste os, at det lille hjerte blinkede, kunne jeg godt mærke, at jeg alligevel blev lidt berørt. Hun sagde, at den havde en stor madpakke, så det var et godt tegn. Hvor var det underligt, når de alle sagde tillykke på fertilitetsklinikken. Også nogle jeg mødte på gangen. Jeg tænkte først "shhh...". Det var underligt, at nogle jeg tidligere havde været inde ved også huskede mig og vidste, hvor langt jeg så var henne. Det er flot. De må jo møde rigtig mange gravide i løbet at deres uge. Til sidst tænkte jeg efterhånden: Åh, nu siger de også tillykke, så er den måske god nok. Men det er ikke helt sunken ind endnu. Bagefter sms'ede jeg til den ene veninde, der ved noget. Men nu ved een mere det, for jeg kom til at sms til den forkerte :-) Morsomt. Det gjorde så, at hun fortalte, at de også har prøvet - i 14 mdr. Puha stakler. Vi fik billeder med hjem og termin blev ændret een dag til 291207 . Jeg fik også et brev med, som de gerne have sendt retur, når jeg føder/aborterer. Skanningen var veloverstået. Det kan da ikke være mere perfekt. Så alt er fryd og gammen i det lille hus. Vi var ude og spise gourmet for at fejre det. Jeg faldt i søvn lige som, Neil pludselig trak mig ind til sig på en særlig sød og beskyttende måde. Den nat halvvågnede jeg, da Neil stod bøjet ind over mig og fortalte, hvor meget han elskede mig. Det var så sødt og meget rørende. Han regnede jo med, at jeg sov. *SUK*

Måske skal jeg lige forklare det med madpakken. Jeg erfarede nemlig senere mere om det, da jeg på daværende ikke lige opfangede alt omkring mig. Madpakken er en blommesæk, der er blevet dannet, som skal ernære "The bump", indtil moderkagen er lavet og fungerer.

160507 Jeg ringede til egen læge og sagde, at jeg altså stadig er gravid, selvom hun mente, at jeg havde aborteret den dag, jeg blødte. Hun spurgte interesseret lidt mere ind til det og lød som, at hun glædede sig på mine vegne. Jeg fik en tid til på tirsdag til 1. graviditetsundersøgelse. Hun bad mig medbringe Neils cpr nr. (det kan jeg udenad) og en morgenurinprøve. Heldigvis har jeg forudset det, så jeg har købt tre urinprøveglas på apoteket i sidste uge. Hun skal stille mig nogle spørgsmål også. Jeg går ud fra, at det er omkring helbred i familien. Der er vist ikke så meget at komme efter. Jeg skal dog lige have tjekket med Neil. Hans far har et eller andet hjerteproblem og Neil selv har allergi og psoriasis. Men det er jo småtingsafdelingen ? Men det er nok godt at have på plads. Neil og jeg talte om, at vi vil fravælge tripple test. Så det skal lægen vel også vide.

210507 Jeg fik besøg af ergoterapeut i anden forbindelse. Der talte jeg med hende om muligheden for hjælpemidler til pasning af et barn. Hun rådede mig til selv at finde ud af hvad, jeg havde brug for, da hun intet kender til de forskellige behov og muligheder for hjælpemidler. Det gør jeg heldigvis selv gennem flere venner med gigt, der har fået børn. Jeg skulle søge om det, når jeg var i 5 måned ca.

220507 Jeg var til 1. graviditetsundersøgelse ved egen læge. Hun undersøgte mig dog ikke, som jeg regnede med. Jeg havde en morgeurinprøve med, så lægen kunne undersøge om jeg har bakterier, æggehvide eller sukker i urinen. Dette er en standard procedure ved alle undersøgelser i graviditeten for at se om den gravide har blærebetændelse, sukkersyge eller begyndende svangerskabsforgiftning. Den undersøgte hun, mens jeg fortalte, at jeg hele tiden gik og undrede mig over, at jeg kunne være gravid, når jeg mærker så lidt til det. Hun grinede lidt af mig og sagde, at prøven da i hvertfald viste, at jeg stadig er gravid. Så "The bump" var ikke strøget i svinget. Så langt så godt. Jeg skulle give nogle oplysninger. Som noget af det første ville lægen vide, hvornår jeg har haft sidste menstruation, og derefter beregne terminsdato. Men den kender jeg allerede fra min skanning på Skejby (291207).

Ved undersøgelsen fik jeg lavet en vandrejournal. Det er en række papirer lægen udfylder, med vigtige informationer om mig og min graviditet. Jeg ville selv få vandrejournalen med hjem i næste uge, når der var kommet svar på blodprøver, og fremover skal jeg så medbringe den til alle undersøgelser vedr. min graviditet. Lægen vil desuden sende papirer til det hospital (Aalborg) jeg vælger at føde på, og til den jordemoderkonsultation jeg skal benytte. Og så har jeg helt glemt at nævne, at jeg faktisk fra start fik en koordinator fra sygehuset, der skal koordinere alt med graviditeten med reumatologerne. Det er så smart og meget proffesionelt. Det betyder, at jeg ikke skal rende mere end højst nødvendigt plus, at de så der har ansvaret for, at de rigtige folk, får det rigtige at vide på de rigtige tidspunkter. Så stort og flot et tilbud!

Jeg blev vejet, fik målt blodtryk, blodprocent og taget blodprøve. Det hele noteres på vandrejournalen, så jeg selv og andre der skal undersøge mig, kan følge med i om jeg tager på, taber mig, får for lav blodprocent osv.

Jeg havde allerede fået undersøgt, om jeg har haft røde hunde, da jeg begyndte at planlægge graviditet. Så den sprang hun over.

Lægen talte med mig om, hvor jeg ønsker at føde, og hvilke undersøgelser jeg ønsker at benytte. Jeg blev også spurgt om mine almindelige levevaner. Ryger du, drikker du, spiser du sundt osv. Der er ikke noget uhensigtsmæssigt i forhold til graviditeten. Så det var også nemt.

Jeg fik ingen gynækologisk undersøgelse, for at mærke hvor stor min livmoder er og se om livmodermunden er blålig, hvilket er tegn på graviditet. Det var egentlig mærkeligt, kom jeg til at tænke på, da jeg var kommet hjem. Men det er nok også en af de ting, der er forkellig fra læge til læge. Lidt frustrerende.

290507 Så er det min 35. års fødselsdag, og jeg skal til egen læge og have svaret på min blodprøve fra sidste uge. Jeg manglede ikke jern og min blodprocent var oven i købet på 8,2. Den har jeg ellers tit haft problemer med. Neil var med den her gang, og vi fik nævnte, at han nogle allergier, som jeg i sidste uge af uforklarlige grunde, havde glemt alt om. Men støv-, mug-, og melallergi betyder ikke noget for vores fælles barn i den her henseende. Nå, der gik det også nemt.

Vi havde i øvrigt fortrudt. Vi ville alligevel gerne have taget Double-testen, som udføres på en helt almindelig blodprøve. Den skal tages i 8.-12. graviditetsuge. Så det er bare her og nu, da jeg går ind i uge 11 i næste uge og ugen efter ville skulle have en abort så. Jeg kan næsten ikke skrive det ...

Risikoen for at fosteret har kromosomfejl beregnes ud fra koncentrationerne af to markører i blodet (frit ß-hCG og PAPP-A) samt min og fosterets alder. Der er ingen risiko forbundet med blodprøvetagningen. Men vi var kommet til at tænke på, at vi ikke ville kunne overleve som par at få et meget handicappet barn. Vi er ret presset i forvejen, da ressourcerne bliver små med en gigt, der gør dagligdagen ustabil. Jeg hader virkelig det faktum. Min holdning er egentlig, at fosterdiagnostik i det store og hele bruges til at opspore sygdom - ikke for at bekæmpe sygdommen, men for at dræbe patienten. Fosterdiagnostik øger kynismen i vores samfund og medvirker til, at barnet i stigende grad betragtes som en vare, man kan købe eller kassere efter forgodtbefindende. Men jeg må indrømme, at jeg er kold og kynisk. Jeg vil vælge et fredeligt og roligt liv med en dejlig mand og hans skønne datter. Og jeg er ikke sikkert på, at vi overhovedet ville have overskudet til et meget sygt barn også. Så den vinkel er der også på. Men nu er dilemmaet jo så, hvor stor procent risiko, der skal være ved at ville vælge barnet fra. Men vi tager en ting af gangen. Der er jo også nakkefoldsskanning til at vurdere det. Jeg blev lidt rystet over at høre, at jeg aldersmæssigt allerede er i risikogruppen for et barn med komosomforandringer. Jeg fik min vandrejournal med hjem.

Da vi kom hjem, sagde Neil: "Bare rolig, der skal nok komme nogle tidspunkter, hvor du ikke synes, graviditeten er nem"

Øv, det ser ud som om vi ikke kommer til England alligevel til juli. her skulle vi ellers have fortalt hele Neils familie det samlet. Det havde jeg glædet mig til. Så skulle jeg bare troppe op til den fælles middag med en t-shirt, hvor der stod: "Bun in the oven", og se hvad de sagde til det. Jeg er nemlig ret spændt på det. Jeg er ikke sikker på, hvornår Neils forældre tager det. De er på ferie hos os i disse dage. Det har de været siden d.21. maj og skal være her til d.31. De er i forvejen vældig bekymret over, hvordan vi får det hele til at hænge sammen rent praktisk. men hvis de nu fik det at vide samtidig med svigerinderne, som helt sikkert ville blive glade, så...

Hallooo Guys :

Øv, altså. Nå, men min familie fik heller ikke noget at vide, da de var her til fødselsdagsmiddag. Jeg havde tænkt, at min mor og søster skulle have det at vide, når min mor skal holde fødsesldagsmiddag slut i august. Nu må vi se. Det er faktisk ret nemt for os at tie stille med. Jeg har stadig ikke flere symptomer, end de bivirkninger jeg plejer at have af medicin. Jeg plejer heller ikke at drikke, og jeg har altid spist sundt. Så det eneste må kan undre sig over er, at jeg slet ikke kan spise usundt længere. Jeg havde ellers tænkt at fejre min fødselsdag med en "Blomme i madeira"- chokolade. Men jeg kunne kun spise det halve. Lidt trist faktisk. Jeg ved ikke, om det er min smag, der har ændret sig, eller fordi jeg har læst, at jo sundere jeg kan spise som gravid, jo sundere får mit barn lyst til at spise, når det vokser op. Det er da en god gave at kunne give. Så det kan også være det, der gør det. Ellers måske begge dele.

060607 Endelig kom brevet med skanningstider. Men jeg undrer mig over, at den første tid ikke er før 260607 og så igen 080807. Jeg læste forklaringerne om de forskellige skanninger flere gange og kiggede kalender med hvilken uge jeg så er i på de forskellige tidspunkter. Vi fik jo at vide af lægen, at det skulle ske inden udgangen af uge 12 pga. abortgrænsen. Jeg må tjekke det med lægen i morgen.

070607 Lægen mente, at vi skulle ringe til Graviditets- og ultralydsafdelingen, som havde indkaldt mig til skanninger. Jeg kunne først ringe nogle timer senere, og så var Neil taget på arbejde med bilen. Nå, hvad gør jeg hvis de pludselig beder mig komme til skanning? Jeg kan jo ikke komme med offentlig transport. De bekymringer kunne jeg have sparet mig. Den var god nok. Jeg skulle først til skanning 260607 samme dag som vi skal på personaletur til England. Det er sørme lang tid at vente. Jeg blev ked af det. Jeg vil jo så gerne til den skanning, så jeg snart kan komme videre; tro på det hele, fortælle om det og begynde at planlægge. Desuden vil jeg gerne fortælle min arbejdsgiver, at jeg er gravid (har stadig svært ved at skrive ordet). Men jeg vil jo ikke sige noget før, jeg er helt sikker på, at alt er ok. Dvs. så ender det nok med, at jeg fortæller ham det, når vi er i England. Når vi er hjemme igen afspadserer jeg nemlig lidt igen for at komme mig over turen, som sikkert bliver hård for mig, selvom Neil er med som assistent. Så der kommer til at gå tid igen og jeg vil have fortalt det, inden man kan se det. Måske er det også bare en unødig bekymring. For man kan intet se. Min vægt svinger bare lidt et kilo, som så ofte før. Men jeg føler selv, at kiloerne sidder anderledes. En helt anden ting er, at jeg gerne ville, at vi kunne fortælle vennerne det på lørdag, når Neil fejrer sin 40 års fødselsdag. Det er da underligt, at hospitalet siger, at lægerne ved, at det er sådan, det er. Hvorfor sagde min læge så noget andet og igen denne morgen?

120607 Hold da op, jeg har bare været syg. Det startede på Neils fødselsdag med, at jeg var voldsomt svimmel. Jeg troede først, at det var pga. graviditeten, så jeg lod som ingenting, da ingen af vores venner, der var her, vidste jeg var gravid. Men det blev værre og værre. Så jeg tænkte, det måske var pga. varmen. Jeg prøvede at lade andre rende rundt, så jeg kunne få drukket noget vand. Men jeg havde det vare underligt. Da den sidste gæst var ved at gå, var jeg slet ikke i tvivl. Jeg var virkelig syg. Den nat og de næste fire dage havde jeg voldsom diarre og opkast. Jeg troede aldrig, jeg skulle bliver rask igen. Jeg var også bekymret pga. "The bump". jeg skulle alligevel til kontrol på hospitalet. De tog det også seriøst og tjekkede mig grundigt med blod- og afføringsprøver. Da jeg var næsten ved at være rask, blev Neil også syg. Det var nogle hårde dage. Nu var jeg jo efterhånden klar til at begynde at spise igen, men stadig afkræftet og så lagde Neil sig syg. Det lykkes dog for mig at få lavet mad til Cecilie med klemme på næsen, så jeg ikke kastede op i hendes mad. Til sidst fik jeg også lavet lidt nødtørftigt til mig selv. Da Neil også blev syg, fortalte Cecilie, at hun havde været syg på samme måde hjemme ved sin mor. Det havde jo været rart at vide fra starten, da jeg så ikke behøvede bekymre mig om, det var madforgiftning, som jeg så også havde givet videre til alle vores gæster, at det var bare mig, der havde infektion igen, at det var noget med babyen osv. Dvs. det vi fejlede bare var en virus. Det er jo, hvad der sker ind imellem.

130607 Min kollega har mistet sin baby. Hun var få uger henne, da hun fik skanning og opdagede tomheden. Så forfærdeligt. Det var præcis, hvad jeg havde forestillet mig, at jeg ville opleve ved min skanning. Det er meget trist. Hun og jeg har fulgtes meget ad. Vi fandt tilfældigt ud af, at vi var igennem det samme med behandlinger og med blot en uges mellemrum. Min første tanke var, at det var fantastisk, at vi kunne følges ad på den måde. Men jeg tænkte også, at en af os ville blive skuffet/ked. For det ville være mærkeligt, hvis det lykkedes for os begge på samme tid. Så jeg tænker meget på hende. Hendes ventetid på babys komme må være svær, når jeg nu går gravid rundt omkring hende hver dag på arbejde. Suk altså.

140607 I dag fik jeg brev fra jordemoder. Som jeg sagde til Neil; "Vildt, det er jo sådanne breve gravide får". Jeg længes efter, at det synker helt ind. Jeg håber på, at det sker til skanning på tirsdag otte dage. Jordemodercentret har givet mig en tid i slutningen af vores ferie. Men jeg ved jo ikke rigtig, om vi overhovedet kommer på ferie. Så jeg overvejer, om jeg skal udskyde datoen for en sikkerheds skyld.

150607 Åhnej, Neils mor ringede. Neils far er meget alvorlig syg med sit hjerte igen. Denne gang endnu værre end de forgående tre hjerteanfald, han allerede har haft. Nu er vi meget bekymrede for, hvor længe kan vi få lov til at beholde ham efterhånden? Sørens også at jeg ikke holdte mig til min plan, da de var her i maj. Jeg ville have haft ham optaget på video, hvor han rigtig skulle folde sig ud og fortælle om hele den skotske del af familien. Det har jeg lovet familien, og han ville have elsket det. Nu ligger han der, og kan ikke engang kende sin kone. Og ærgeligt at vi ikke bare fortalte dem,. at vi skal have barn. Tænk, hvis han slet ikke når at få at vide, at han skal være Grandad igen for 7. gang. Vi venter ængstelig ved telefonen. Neils mor vil ringe om nyt. Neils brødre er på vej til svigerfars hospital. De bor rundt om i England. Når vi får nærmere besked, beslutter Neil, om han skal tage derover med det samme.

170607 Uge 13 af min graviditet begynder idag. Barnets længde er ca. 65-78 mm, og det vejer omkring 13-20 gram. Jeg vejer 63,5 kg med en fedtprocent på 28,2 %.

180607 Ih altså. I dag fik vi en gave af min dejlige veninde Nina (Nips) i København. Hun havde sendt en MacDuck med et lille skilt, hvor der stod: "Duck under my kilt!" Så morsomt! Hun er simpelthen fantastisk. Og så var det genialt tænkt. Nu kan vi jo ikke andet end tænke på hende, hver gang babyen bades :-) Hun havde fortalt os, at hun ville sende os begge en pakke, vi skulle åbne sammen. Det undrede mig, hvad det nu var. For vi havde jo lige haft fødselsdag, som hun selvfølgelig også huskede. Jeg sagde til Neil, at jeg gættede på, at det var noget romantisk som f.eks. en badeolie. Han gættede på flødeboller. Det har hun nemlig sendt før som et symbol på, at hun øsnkede, vi kunne sidde sammen og spise dem. Det er en lang intern forklaring. Men altså jeg svarede neil, at det troede jeg ikke, da jeg var sikker på, at det måtte være noget romantisk. Neil mente nu også, at flødeboller kunne være noget romantisk. Det måtte jeg grine af. Han har en dejlig sød romantisk fantasi. Grunden til at vi skulle åbne det sammen var også, fordi hun dermed ville sikre, at vi var alene om det. Cecilie ville jo undre sig, da hun ikke ved, at hun skal være storesøster.

190607 I dag fik jeg lejlighed til at fortælle min fysioterapeut, at jeg er gravid. Vi var alene og kunne derfor få det vendt i fred og ro. Jeg var meget spændt på hendes reaktion, da hun jo er den, der kender min krop bedst af alle andre fagpersoner osv., der måtte have en holdning til min graviditet. Hun reagerede rigtig rigtig godt. Hun synes, det var spændende: "Flot, du har modet til det". Det, følte jeg, var en god ting at sige. Hun mente, at det sagtens kunne gå. Jeg er stærk og har en god stabil knoglebygning, omend den er meget spinkel. Hun nævnte de samme fokusområder i min træning, som jeg også selv havde tænkt. Det gjorde mig glad, lettet og stolt. For selvfølgelig har jeg tænkt: "Er jeg nu realistisk omkring det her osv.". Jeg har intet mærket på min gigt. Fyssen spurgte om det. Men det er mere, hvis man har megen aktivitet i giten, at man tit kan mærke en forbedring under graviditeten og så vender det voldsomt tilbage med fornyet styrke, når man har født. Så er jeg egentlig helst fri for at mærke nogle forandringer overhovedet. men jeg er meget opmærksom på det. Jeg har allieret mig med reumatologen, så jeg hurtugt kan få noget virksomt medicin, hvis det er påkrævet. Jeg tager også ledproblemer godt i oplæbet. I dag fik jeg nakken masseret, da jeg havde hold i nakken i to dage i sidste uge. Den er stadig ikke helt okay. Det var blevet lidt bedre, men så kom Cecilie ind til mig i nat og sove, da hun havde mareridt. Så lå jeg vildt dårligt og fik rigtig ondt. Så var den gal igen. Heldigvis har fyssen en vidunder lasermaskine, der kan tage mine smerter.

240607 Uge 14 begynder i dag. Nu måler barnet ca. 80-93 mm og vejer omtrent 25 gram og jeg vejer 64,8 kg og med en fedtprocent på 27,5. Dette beskriver netbaby.dk: "På dette tidspunkt har du formentlig taget mellem 1½ og 5 kilo på, og din mave begynder at tage form, så omverden kan se, at du er gravid (mavens størrelse varierer dog fra kvinde til kvinde)". Min mave er mere rund og lidt hårdere. Der er en del tøj, jeg ikke længere kan passe. Jeg har dog stadig ikke rigtig taget på. Min vægt svinger tit 1-2 kg. Jeg vælger at se det som en god ting, at jeg ikke har taget synderligt på. Jeg havde en veninde epå besøg i går. Hun mener, at det er et tegn på, at jeg får en nem graviditet. Uha, det håber jeg. Uanset hvad så nævner jeg det til skanningen på tirsdag. Jeg vil gerne lige sikre mig, at det er helt okay. Jeg kan på den anden side heller ikke se, hvad jeg skulle tage sådan på af, da jeg spiser sundt og træner godt som jeg plejer. Jeg har haft en hang til cola på det sidste. Jeg har nok drukket 5 colaer den sidste måned. Det er vildt for mig. Jeg tror, jeg køber flere Velværevand. Jeg gør mig forhåbninger om, at de kan stille min trang. Så kan jeg måske godt nøjes med de lækre økologiske vand i stedet. Det er et forsøg værd. Jeg vil gerne spise så sundt så muligt. Det tænker jeg meget over. Både for babyen og for min egen skyld, så jeg ikke bliver for stor. Dette skal ikke forstås på den måde, at jeg sulter mig selv. Det gør jeg bestemt ikke. Jeg spiser stadig godt og ofte. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke har det sammen lyst til mad, som jeg plejer. Men jeg har ikke direkte madlede så det og det faktum, at Neils mad er pragtfuld gør, at jeg spiser godt. Men smurte han ikke min madpakke og lavede aftensmad, så havde det set helt anderledes ud.

Min venindes svigerinde er sat til 10-14 dage efter mig. Hun skal også skannes i denne nye uge. Det er spændende at vi sådan følges. Jeg vil foreslå hende, at vi mødes. Vi har talt om det før. Både hun og jeg skal arve noget af alt det babytøj, min veninde har.

Jeg har i de sidste dage haft voldsomt ondt i ryggen. Helt konkret føltes det som det var op igennem rygraden. Jeg vågnede en nat, fordi jeg drømte, at jeg fik lagt epiduralkateder til en operation, og den smerte der er i den forbindelse, vågnede jeg simpelthen af. Det var så tydeligt, og det undrede mig rigtig meget. Jeg faldt i søvn igen. Næste dag var Neil og jeg inde i byen. For nemheds skyld sad jeg i kørestolen derinde. Da Neil skubbede mig igennem Gaden gjorde det vildt og voldsomt ondt i nederste del af rygraden igen. Det var så voldsomt, at jeg måtte bede ham stoppe, selvom regnen silede ned. Det hjalp, da jeg lagde hænderne derom og presssede til, mens han fortsatte. Det er altså meget mærkeligt. jeg skal klart have snakket med min fysioterapeut om det til den uegntlige omgang på tirsdag.

I dag skal vi til en venindes 30 års fødselsdag. Jeg havde håbet på, at vi nu havde fået overstået denne vigtige Double test, så vi kunne fortælle dem alle, at jeg er gravid. Men nej, jeg må stadig vente. Det kommer også til vores fordel. For tænkt hvis der er problemer, så skal vi ud at fortælle alle folk, at det er gået galt. Det må være langt hårdere. Jeg fik sagt til min mor, at jeg gerne ville mødes med hende og min søster for at "drøfte noget", når vi har været I England med mit arbejde her tirsdag-fredag. Jeg håber, hun får lavet en aftale med min søster snarest. Hun må gerne forstå det sådan, at jeg gerne vil mødes hurtigt men heller ikke for blæst op, så hun gætter, hvad jeg vil fortælle. De skulle faktisk mødes på tirsdag men allerede ved middagstid, og jeg skal først skannes kl.14.40. Så det går nok ikke rigtig. Hmm, nu kommer jeg til at tænke på, at det kan være de stadig er sammen, når vi er færdige på hospitalet. Det er godt nok også den dag, vi skal være i lufthavnen kl.17.00. Men vi har fået både Cecilie og Tiree afsat. Så vi kunne måske pakke og være klar til at tage direkte til lufthavnen. Jeg har nemlig tænkt, at jeg vil fortælle min chef og kollegaer, at jeg er gravid, når vi er i England. Og det er lidt dumt, at de får det at vide før min egen familie. Jeg må lige vende det med Neil.

260607 Nakkefoldsskanningen blev overstået med succes i dag båede ved indvendig og udvending skanning. Der var 1/1610 risiko for, at det kunne være et barn med mongolisme. Så det behøvede vi slet ikke at tænke mere over. Lægen mente, det var helt okay, at jeg ikke havde taget på, og hun mindende mig om, at jeg skulle tage smertestillende, hvis jeg havde behov for det. Det var vigtigt. Det måtte jeg lige tygge på. Alt var bare helt som det skulle være. De var meget søde og ikke een mine omkring, at jeg har gigt. Det var ret vildt og lidt surrealistisk at se alle de detaljer på "The bump" som fingre, tærer, hjernehalvdele osv. Det sjove at, at vi kunne se, at han/hun bevægede sig rigtig meget. Men det kunne jeg slet ikke mærke. Hele oplevelsen fik mig til bedre at forstå, at jeg faktisk bærer på et lille liv.

Bagefter var jeg ret bevæget. Det var lige pludselig så stort det hele. Vi skulle direkte ud i lufthavnen derefter og mødes med kollegaerne, der skulle med til England. Vi var derude lidt før de andre, så jeg så mit snit til at få ringet til min søster og mor, der var sammen den eftermiddag. Jeg ville gerne, at de skulle vide det først, før jeg sagde det til min chef og dernæste kollegaer i England. Mine kollegaer inkl. min chef reagerede meget positivt

Det var en dejlig Englandstur. Neil nåede også hjem til sine forældre en dag for at se sin far, der var ret afkræftet.

Jeg føltre mig ret gravid, så det var heldigt, at jeg havde fortalt alle det. Mine smerter i lysten og skambenet har taget til. Alle de forskellige bump i vejene under kørestolen eller bilen, gjorde det ikke bedre. Jeg var også nervøs for alle de bump, jeg havde fået at vide, jeg skulle undgå af fare for bækkenbunden. Og så havde jeg enorm kvalme, træthed og madlede, da vi var afsted. Jeg tror, det bare har været pga. presset over at være afsted. Jeg har det altid dårligere på rejser, fordi jeg synes, det er hårdt, at tilgængeligheden er så dårlig udenfor egne rækker osv.

010707 I dag går jeg ind i uge 15 af min graviditet (14+1). I uge 15 er barnet ca. 93-103 mm langt. Barnet vejer omkring 50 gram og tager 4-5 gram på om dagen. Jeg begynder at ligne en gravid mor. Mit tøj strammer mere, og jeg har lagt en hel del tøj til side, som jeg ikke længere kan lukke. Jeg har det helt fint igen mht. kvalme og almindelig velbefindende. Jeg synes, mine smerter i lysken tager til. Jeg må prøve at være obs. på det indtil lidt over en uge, hvor jeg kan komme til fysioterapi igen.

Vi ringede og fortalte Neils to brødre og vores svigerinder nyheden. De blev meget glade og spændte over nyheden. Jeg var også ret spændt på at fortælle dem det. Jeg vidste godt, at de helt sikkert ville blive glade på vores vegne, men var alligevel lidt små nervøs. Vi fik også snakket med dem om, hvornår de synes, vi skulle fortælle Neils forældre nyheden. Vi ville have gjort det i går, da min svigermor ringede. Men hun fortalte, at svigerfar nu er kommet på hospitalet akut igen. Så vi ville ikke bekymre hende med vores nyhed også. Neils storebror mente, at vi skulle skynde os at sige det. Også så svigerfar kan nå at få det at vide, inden han evt. dør. Så vi ringede og fortalte det. Hun blev selvfølgelig lidt bekymret, særlig da hun hørte, at min egen mor var det. Neil fortalte hende detaljerne om det. Jeg ville have valgt at lyve i sådan en situation. Hvis hun havde spurgt mig, hvordan min mor reagerede, havde jeg altså sagt, at hun glædede sig på vore vegne. Det have været svært at lyve om. Men hvis det kan gøre den forskel, om svigermor kan koncentrere sig om det vigtigste lige nu; svigerfar, så måtte det være sådan.

Vi fik også fortalt det til nogle venner. Min venindes svigerinde er nu sat til dagen før mig. Vildt! Cecilie fik det at vide i går og blev rigtig glad og spændt. Da vi senere i går tog ud til nogle venner, sagde hun med det samme, vi trådte ind af døren, at hun skal være storesøster. Vi lavede en pagt med Cecilie: Hvis vi på nogen måde glemmer hende i for lang tid, skal hun sige det. Det er nemlig stadig vores plan, at vi hver især skal være alene med hende ind imellem. Man skal ikke glemme de børn, man har i forvejen, blot fordi der kommer en lille ny. Det gik rent ind hos hende. Så 15 min senere skulle hun lige teste det. "Altså Tina, jeg synes, du bliver lidt mere sur på mig nu, når vi skal afsted." Det kan jeg sige med god samvittighed ikke har noget på sig. Så jeg grinede lidt af hende, og sagde, at jeg da vist altid har bedt hende skynde sig, når vi skulle videre i programmet. Hendes lille forsigtige smil sagde mig, at hun havde fanget grænsen her.

030707 Det slog mig lige i morges, at mine smerter i lysken måske har noget at gøre med de mange daglige stød, jeg fik under transporten i England. For der er nemlig mærkbar forskel her efter, jeg er kommet hjem. Jeg vendte mig uden smerter i nat og natten til i går. Og i løbet af dagen mærkede jeg heller ikke rigtig noget. Desuden har jeg heller ikke så ondt i brysterne mere. Så jeg sov faktisk uden bh i nat. Jeg vejer nu 65 kg med en fedtprocent på 26,8 %. Så vægten er steget lidt nu, men fedtprocenten er faldet. Det er vel egentlig meget tilfredsstillende. Jeg har fået min søde tand igen, men jeg kan godt holde mig i skindet. Jeg tænker meget over, at det vil blive alt for hårdt for mig og mine led, hvis jeg bliver for tung. Jeg har heller ikke været til træning i halvanden uge nu. Jeg vil prøve at lokke Neil til at tage med mig til vandaerobic i aften. Det er bare så vigtigt for mig at komme af sted, føler jeg. Vores bil er til ombygning, så jeg håber, han kan overskue at køre mig i den forfærdelige gamle Saab 900, vi har lånt i mellemtiden. Han skal til ikke mindre end to jobsamtaler i dag. Så det er ikke sikkert, han orker det.
En veninde spurgte i går, hvordan det føles. Det er egentlig bare som lettere menstruationssmerter og så er nederste del af underlivet lidt mere rund og hård. Lidt ligesom en fyldt blære. Jeg skal også kun være lidt trængende, før det virkelig gør ondt i blæren. Når jeg så får tisset, er det ret ømt til at starte med.
Neil og jeg ser Lille menneske på DR om mandagen. Det giver os nogle tanker og gode snakke. Det er perfekt, at de sender det lige nu. Vi er begge ved at vænne os mere til tanken om, at vi skal have barn. Vi er så småt begyndt at snakke praktiske ting, vi skal have på plads.

050707 Jeg måtte simpelthen knibe en tåre i morges. Lige pludselig var det hele så overvældende. Tænk at jeg som 35 årig har fået en familie, der gør mig tryg og lykkelig. Tanken om at Neil og jeg fuldstændig kan forme vores liv, som vi lyster, er også stor. Jeg følte mig helt rørstrømsk også over, at vi så faktisk har de samme tanker om, hvordan det hele skal være. Det er da bare stort. Han er bare så sød og støttende. I går kørte han mig på arbejde i den der forfærdelige erstatningsbil, vi har været udsat for i to uger nu. Så sad han bare der og surfede på en ekstra arbejdspc ved siden af mig. Han underholdte sig selv hele min arbejdsdag med at finde tilgængelige feriesteder, som vi kunne vælge imellem i uge 29 og 30, hvor vi meget gerne skulle ende på ferie. Ind imellem sad han og små bandede lidt på mine vegne, fordi stederne jo altså ikke lige opfylder alle tilgængelighedsbetingelserne. I dag blev så dagen, hvor vi endelig kunne få vores bil tilbage. Vi har købt et ekstra sæde til vores minibus. Jeg er så glad for den beslutning. Det betyder, at Neil bliver sparet for mange kræfter ved, at han ikke skal slæde det store trepersoners sæde frem og tilbage hele tiden. Det er en længere forklaring. Men det korte af det lange er, at imellem mine forberedelser på ”The bump” s komme også hører, hvad der kan gøre Neils dagligdag lettere. Jeg vil også gerne, at vi kunne få råd til at købe en havetraktor, som Neil bliver sparet for fire timers græsslåning hver gang, han skal slå vores store græsplæne. Han kommer til at skulle tage meget over, når ”The bump” kommer. Så jeg tror, det er en god investering. Jeg har lige fået bonus på mit arbejde for ekstraordinær indsats. Så de penge kunne måske øremærkes på næste ”Neil projekt”. Nå ja, når skriver jeg bare om Neil. Men for at vende tilbage, så er det ekstra sæde jo også til, når ”The bump” kommer.
Jeg talte med en veninde i går om det der med at være gravid og have gigt. Det satte nogle tanker i gang hos mig. Ja, det bliver vildt hårdt. Men som en anden veninde har sagt til mig for et år siden, så er jeg jo vant til hårde perioder. Alting er bare hårdere og langt mere besværligt, når man har gigt. Sådan er det jo bare. Men derfra og så til at vælge fra pga. gigt. Det nægter jeg simpelthen. Da jeg var yngre, gik jeg også ud og dansede hele natten, selvom det betød, at jeg ikke kunne holde ud at gå på mine ben i flere dage efter. Man er da et skarn, hvis man ikke lever livet fuldt ud, som man har lyst til. Jeg kan mærke, jeg tænker meget på det hele, som før en operation. Jeg gør mange af de samme ting. Forbereder mig fysisk med masser af sund mad og god træning. Og psykisk forbereder jeg mig på nogle hårde måneder efterfølgende. Den store forskel er, at her er noget i mit liv, jeg har valgt af egen frie lyst – ikke som et must. Jeg er heller ikke bange for mit valg, men ovenud lykkelig, som jeg troede umulig. Jeg er ikke rædselsslagen over kommende smerter idet, jeg forventer, at de der kommer oven på mit kejsersnit er bagateller mod måneders morfinkrævende smerter, som en hel del operationer har krævet. Den underligste af det hele er, at jeg slet ikke bekymrer mig om de praktiske udfordringer. Det plejer jeg at gøre ved operationer. Og her er jo ellers en langt større udfordring og ikke kun for få måneder. For en gangs skyld føler jeg ikke den der overaltskyggende behov for at kontrollere. Det er ret mærkværdigt. Mere om det senere hen.

Jeg sad og hørte på en flok veninder, der kvidrede hyggeligt om deres graviditeter. De sagde alle, at de havde følt sig besværet i deres gang, at de vraltede, at de hele tiden måtte bede om hjælp, at de ikke kunne bukke sig efter simple ting, at de ikke kunne løfte det mindste, at de havde problemer med at komme op og ned og ind og ud af møbler. Der sad jeg i mit stille sind og tænke. Hold da op, det er sådan jeg har haft det i 35 år, mon så ikke også jeg klarer det igennem en graviditet. Oven i køber med hjælpemidler til at samle op, og komme op og ned osv.

Neil og jeg fejrede vores bils hjemkomst i dag. Det var så stort. Nu kan jeg igen komme ud, når jeg vil og hvorhen jeg vil. Neil har været sød til at fragte mig rundt i de par uger. Så jeg inviterede ham på lækker tapas frokost til gengæld i dag. Men ak og ve, igen havde jeg et problem med to rygere lige ved siden af mig. Så vi måtte bede personalet finde anden plads lige så diskret. Jeg ville ikke lave en scene over det. Folk kan ryge, hvis de vil. Bare ikke når jeg skal spise. Slet ikke nu hvor lugte får mig til at miste appetitten så hurtigt og slet ikke når jeg er gravid. Så vil jeg altså ikke sidde i røg og damp. Det med appetitten er desværre et problem. Jeg priser mig endnu en gang lykkelig for, at lige netop jeg har fundet en dejlig kokkemand. Det er da praktisk. Vi skulle handle ind i dag, nu vi havde bilen igen (hurrraaa). Men det er et utaknemmeligt job at handle mad ind med mig i disse dage. Alt hvad Neil foreslog, gjorde mig helt dårlig. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan det ville lugte og se ud på en tallerken. Til sidst foreslog jeg bare Neil, at han kunne vælge, hvad han havde lyst til at lave. Så fandt jeg andre ting, vi skulle have. Det er lidt en balancegang nogle gange. Jeg har lyst til at fortælle ham, hvordan jeg har det med f.eks. mad for tiden. Men på den anden side, så gør han også meget for, at vi skal få noget godt at spise. I dag sagde jeg bare til ham, at jeg ikke vare så sulten, da vi fik stor frokost. Så kompromiset blev, at jeg fik koldskål og så nævnte jeg lige, at jeg havde lyst til frugt. Det endte så med, at han gik ud i regnvejr i haven og plukkede bær til mig, som jeg fik sammen med fire andre forskellige slags frugt. Jeg kan vist ikke ønske mig mere.

Jeg fik et mindre chok i går. Jeg gik nøgen forbi det store spejl. Ikke helt vågen på vej i bad, skal der ikke så meget til, at det kan give et lille gib i én. Lige pludselig sad der bare den der kugleformede mave og kiggede på mig. Lige i dét tænkte jeg, jeg ligner en gravid. Jeg tror sørme, at jeg alligevel har fået mig en rund graviditetsmave. Det gjorde mig lige lidt mere obs på det hele. Men på en eller anden underfundig måde, så ligger det hele jo latent i én. Jeg kom til at tænke på, at jeg har første færd var klar med en beskyttende hånd foran min mave, når Tiree pludselig hoppede op til mig. Også selvom jeg sov. Og min gode ammepude, som jeg har meget støtte af, lægger jeg altid foran maven og med enderne op på brysterne. Sidstnævnte er nu kun, fordi de gør så ondt. Men tankevækkende, at man selv i søvn allerede fra start er klar til at beskytte sit barn. Jeg vil her hilse og sige, at det er man også, selvom det ikke er ens biologiske barn. Allerede fra start var jeg også super følsom overfor, om Cecilie nu trak vejret anderledes. Så vågende jeg simpelthen og lyttede efter. Rimelig belastende. Huh, mon jeg nu hænger mig i alt det med både hende og ”The bump”?

Jeg har tænkt over det med Tiree og ”The bump”. Neils mor havde foreslået ham, at vi skulle afvænne hende at ligge hos mig de sidste par måneder. Men åh, det bliver svært. Men jeg kan godt se, at det er nødvendigt. Ellers får hun en alt for brat opvågning, når ”The bump” skal ligge der. Jeg vil også vænne hende fra at gå ind på det værelse, der skal indrettes til babyværelse.

For resten behøver jeg at sige, at jeg nyder at kunne skrive alting her? Så har jeg lige som fået alle de store tanker ud. Der rumsterer så meget. Og måske er det anstrengende for andre at høre på. Både alt det graviditetspjat og så min rørstrømskhed over min store lykke. Så når veninder ringer, behøver jeg ikke lukke alt dette ud. Så kan de bare læse det her, hvis de har lyst til det. Det fungerer ret godt. Det er jo lidt svært. Hvis veninderne ikke er i præcis samme situation, er det nok ikke så interessant.

110707 I dag fik Neil og jeg mulighed for at snakke sammen om det med forventninger til babys komme. Men jeg havde nu ikke behøvet vente sådan på det øjeblik, for der var intet at snakke om. Neil sagde bare, at han forventede, at babyen ville få meget brug for sin mor, og så måtte han bare assistere derfra så godt, som han kunne. Han ville tage en dag af gangen og så derfra se, hvordan han kunne tage del og ansvar. Og så var det hele jo ligesom sagt i een sætning. Det eneste jeg kunne sige var, at jeg forestiller mig, at vi gør det samme med babyen, som vi gør med andre opgaver i huset og Cecilie. Der tager vi automatisk det, vi er bedst til hver især og skiftes fint til resten. Jeg nævnte også min bekymring om, at Cecilies værelse er lige ved siden af babyens. Vi skal have fundet en rutine i det, så Cecilie måske sover, før vi kommer op i den her ende af huset med babyen. Når Cecilie først sover, så sover hun tungt. Så får hun forhåbentlig stadig en god nattesøvn. Neil er i øvrigt stadig stemt for, at han skal tage mest mulig barsel. Der er også mere ræsonnement i det, da jeg kun arbejder deltids.

Jeg har lagt et børnebudget på nederst her på siden. Jeg har nemlig været ved at regne en del på det hele. Det bekymrer mig lidt, at vi skal købe ALT. Det ville være fedt, hvis vi kunne arve ting og sager og tøj af andre. Der er jo også det med at gå på barsel og fremover, når barnet skal passes. Vi har ikke noget familie f.eks. der kan passe barnet. Så økonomisk kommer vi også til at mærke det. Men det går nok.

Jeg havde igen i dag et uheld, der nær var endt med, at jeg faldt. Det fik mig til at tænke over, at det faktisk er ret ofte, jeg kommer i sådan nogle situationer, hvor jeg er ved at falde. Desværre har jeg svært ved at se, hvordan jeg undgår de risikosituationer. Jeg er ikke blevet mere usikker på benene. Men jeg er mere obs. på det nu, da jeg har langt mere at miste nu, hvis jeg falder. Jeg undgår i stor grad trapper, og jeg prøver at bruge min mini crosser mere, hvis jeg føler mig træt. Jeg tror også, at jeg vil bruge den i endnu større grad, når jeg er højgravid.

En anden ting er, at min fysioterapeut (jo selvfølgelig) skal på sommerferie. Det er utroligt så lidt, jeg tænker ting igennem for tiden. Mig der plejer at overveje alle mulige ting længe før. Nå, men nu er jeg gået på jagt efter andre muligheder for udspænding og øvelser. Jeg er dækket ind i næste uge, hvor vi skal på feriecenter. Der er badeland, så der vil jeg få lavet øvelser så ofte, jeg orker. Jeg har også bestilt massage o. lign. i deres velvære afdeling. Så langt så godt. Så mangler jeg kun tre uger, jeg også skal have dækket ind. Det er ærgerligt, at jeg har denne fys, der er ene. Før havde jeg fys på en klinik, hvor de skiftede til at have sommerferie. Der er strengt med denne lange periode uden udspænding, massage og laserbehandling, der tager de (nye) smerter, der også giver mig flere bekymringer, nu jeg er gravid.

Neil har fået nyt arbejde her fra 1. august som kok på den lokale kasserne. Men lønnen er lav. Det gode ved det, at han kommer til at arbejde tæt på, opvejer det dog, som jeg ser det. Det bliver spændende for ham at komme i gang. Jeg er også spændt på, hvad de siger, når de hører, at vi venter barn, og at Neil gerne vil have barsel.

120707 Jeg bliver simpelthen nød til at skrive allerede igen. I morges smeltede Cecilie mit hjerte - igen. Hun sagde, at hun håbede på, at babyen fik min "godhed overfor andre og sådan - og din kloghed. Sommetider er du ret klog. Og så skulle babyen altså være god til at svømme og sådan noget ligesom far". SUK altså. Godt vi ikke havde så meget tid i morges, for så sad jeg da og dryppede endnu.

En veninde sagde i dag, at hun er sikkert på, at jeg får en pige. Hun har aldrig før taget fejl. Hold da op, så ville Neil og hans far og svigerinde da blive glade. Ja, det ville jeg da også. Men mine ønsker om at få en pige, går meget på, at så er det ikke vilde lege, og så kan jeg klæde hende i fint pigetøj og sådan noget. Men en pige er ikke ensbetydende med, at det ville ende sådan, som jeg drømmer. Se nu bare med Cecilie. Jeg troede, det ville være perfekt med alle tøsetingene og -interesserne, men se nu. Så blev hun sådan en pige, der vil mulle, klatre i træer og spille fodbold. Pigetøj og lyserødt kan jeg godt glemme alt om. Og tænk, det går jo fint alligevel. Og så er det jeg tænker, en dreng er jo så ikke nogen stor forskel. Så det ville sikkert også være helt fint. Hvis bare barnet er rask og lykkelig, så kan/vil jeg ikke forlange mere.

Lige nu er Neil og Cecilie i gang på hendes værelse med den store oprydning. Jeg fandt dem sådan helt spærret inde af ting, de pludselig ville smide ud. Der er vist gået redebygger-gen i dem, mens jeg var hos en veninde. Cecilie går og siger: "Den der skal min lillesøster have og den der, skal min lillebror have". Hun har nemlig bestilt både en lillebror og -søster. jeg har prøvet at forklare hende, at det får jeg nok ikke lige leveret. Jeg tror, hun har hørt, Neil snakke om, at han håbede og troede, der var tvillinger på et tidspunkt.

140707 På nuværende tidspunkt er fosteret begyndt at producere lanugo (også kaldet uldhår), der hjælper med at regulere fosterets kropstemperatur under graviditeten. Det meste af uldhåret forsvinder igen lige inden fødslen. Der kan dog sommetider stadig være lidt tilbage, når barnet bliver født. Tænk sig, hvis mit barn havde været et dyr, ville uldhåret ikke forsvinde men derimod blive omdannet til pels.

Små blob og bobler er de første tegn på liv. Mange mærker dem ikke før lidt senere, men nogle - især flergangsfødende - mærker dem allerede nu. Jeg tænker lidt, at jeg er meget kropsbevidst, så jeg burde kunne mærke det tidligt. Men nu har jeg besluttet, at jeg ikke vil tænke over det. Jeg mærker bare efter alle de forskellige nye følelser, der i det hele taget er. Min mave begynder at vokse hurtigere end før, og mine omgivelser burde nu lægge mærke til, at jeg er gravid. Det er meget tydeligt om morgenen, når blæren også er fyldt. Uden tøj kan man godt se det, men jeg kan sagtens stadig skjule det uden problemer med tøj på.
Barnet vejer nu omkring 130 gram og måler cirka 16 centimeter. Barnet kan desuden rynke panden, dreje øjnene og synke. Fostervandsmængden er øget til 200 milliliter. Eksperter anbefaler at sove på venstre side for at øge blodtilførslen til livmoderen og fostret. Den lilles hjerte pumper hver dag hvad der svarer til 22 liter blod rundt i den lille krop. Tørret frugt er en effektiv kilde til jern, et af de vigtige mineraler under graviditeten. Frugt, som bl.a. indeholder komplekse kulhydrater, giver også masser af fibre, som hjælper til med at undgå forstoppelse. Men det problem har jeg nu ikke.

Neil og Cecilie er ved at drive mig til vanvid :-) De snakker hele tiden om, at det er en pige. Jeg er blevet lidt fristet til at blive kønsskannet bare for at lukke munden på dem. Jeg er så sikker på, at det er en dreng. Nu har jeg drømt det to gange også. Men skanning siger alligevel ikke noget med sikkerhed, så det er også lidt fjollet. jeg kan nu stadig godt lide det der lidt gammeldags med, at man venter til fødslen og får overraskelsen udløst der. Apropos gammeldags. Så har vi nu fundet navne. Dvs. til en dreng er vi helt sikre. Pigenavnet snakker vi stadig om, men vi har fundet et, vi begge kan lide. Det gammeldags kommer ind her. Jeg vil nemlig gerne holde navnet hemmeligt til dåben. På den anden side ville jeg elske, hvis jeg (eller venner) kunne få lavet navnebroderi på sengetøj o. lign. Det ville jeg elske. Det kræver jo ligesom et navn. Ellers skulle man bare give et forbogstav. Hmm...

210707 Det er nu uge 18 af min graviditet. Der er gået 119 dage, og der er 161 dage tilbage til termin. Jeg vejer 64,5 kg og har en fedtprocent på 28,8 og 49,7 % vand i kroppen. jeg begynder at tage vandmåling med, da jeg kan mærke, at min vielsesring sidder meget stramt nu. Snart tager jeg den af og putter den i min halskæde. Jeg kan vågne med enorm hjertebanken, men mit hjerte slår også ca. 20 % hurtigere, end før jeg blev gravid. Jeg er begyndt at blive ret sulten igen. Jeg skal altid lige have mig en mad inden sengetid, og så er jeg vildt tør i munden.

Dette er en periode med enorm vækst - mit foster kan måle op til 17 cm og veje næsten 140 gram. Vores lille barn har i et par uger arbejdet på at lære to basale reflekser: at sutte og at synke. Når barnet bliver født, vil hun eller han have næsten alle de reflekser, vi har - reflekser, som vil hjælpe barnet med at overleve og lære verden at kende. Når livmoderen vokser, strækkes ledbåndene. Derfor har jeg nu stikkende smerter i siden af maven. Det kaldes ligamentsmerter. Det er ganske ufarligt, og forsvinder af sig selv, når ledbåndene har givet sig. Min blodmængde øges stadig, og jeg har oplevet at føle mig tæt i næsen, og har blødt noget i næsen på grund af presset på slimhinderne. Jeg synes ikke, jeg har direkte problemer, selvom Cecilie synes, at der godt nok er mange ting med mig nu. Jeg tror, det er fordi jeg nævner det, hvis hun kan se, at jeg får et jag el.lign. Jeg vil ikke, at hun skal tro, at jeg har ”gigtondt” sådan hele tiden. Vi har aftalt, at jeg er ærlig overfor hende. Heller ikke det her med slimhinderne, vil jeg betegne som et problem. Neil må ganske vist sove med ørepropper ind i mellem. Men så længe han sover ved siden af mig, er alting stadig godt. Hvis han havde valgt at sove inde på sofaen, havde jeg betegnet det som et problem - for mig :-)

Jeg tror måske, Neil synes, det er et problem, at mine bryster er så ømme, at de skal være i bh ehele tiden. Jeg skulle lige have en ny bluse på, som jeg pludselig syntes sad anderledes over brysterne. Det nævnte jeg lige, for jeg synes ikke udmiddelbart, de er vokset overhovedet. Så det var da mærkeligt. Jeg spurgte Neil, om han havde opdaget noget der. Hvortil han fortørnet svarede: "Det ved jeg ikke, for de er jo altid pakket ind". Så der er måske et lille problem der - for en anden af os :-)

Så er vi hjemme efter en uges ferie i feriehus i Vigsø Bugt. Jeg er meget glad for at være hjemme. Det er ret besværligt og frustrerende at være udenfor egne rammer. Det med at jeg er gravid, gav lige en ekstra dimension. Der var selvfølgelig ikke handicapomklædning på det ellers ret store feriecenter. Det at klæde om i et almindeligt omklædningsrum med løbende børn på glatte gulve, virkede ikke særlig betryggende. Jeg er langt mere nervøs for at falde nu. De fik lavet midlertidig omklædning i eet af saunaerne. Men med den graviditetsvarme, der drøner rundt i kroppen på mig, blev det ulideligt. Så desværre kom jeg ikke så meget i svømmehallen i ugens løb. Det var også det der med, at jeg så skulle gøre en masse ulejlighed for at komme med i svømmehallen, der fratog lysten. Så Neil og Cecilie var af sted dagligt alene. Det var en ret kedelig uge. Jeg har fået sværere ved at komme op og ned fra de lave møbler, som der var i den handicaphytte, vi havde bestilt. Jeg fandt aldrig ud af, hvori det handicapvenlige lå. Det var ubehageligt at sidde alene tilbage i hytten, hvor jeg havde svært ved at komme op selv fra eks. sofaen. Det er ikke så meget, fordi jeg er blevet tungere. Men der er en del bevægelser, jeg ikke længere kan gøre uden det gør ondt og giver sig uhensigtsmæssigt i lyske, bækken eller lænd. Nå, men jeg kørte ture med hunden på min crosser, som jeg priser mig lykkelig over dagligt. Jeg fik i øvrigt massage og healing i stedet, når Neil og Cecilie svømmede. Torsdag aften mærkede jeg så bobler i underlivet, som jeg ikke har mærket før. Men der er mange så ting, jeg bemærker, der ikke har været der før. Så jeg tænkte ikke så meget over det. Men fredag eftermiddag, da jeg var lige ved at være færdig med healing, mærkede både healeren og jeg de der små bobler lige under navlen - endnu tydeligere end dagen før. Ingen af os var i tvivl om, at det var liv, vi mærkede. Jeg kan bare ikke forstå, at hun kunne mærke det. Jeg troede ikke, andre kunne det før meget længere henne.

Det kunne selvfølgelig ikke gå, at jeg en helt uge bare sad der alene. Så jeg prøvede at aktivere Cecilie, der kedede sig trods alle de mulige aktiviteter. Vi prøvede bueskydning, men der kunne jeg ikke rigtig hjælpe hende. Desuden blev hun sur, hun var sikker på, at hun ikke duede til det. Så kom jeg i tanke om, at vi kunne gå i et åbent værksted, hvor man kan lave lige det, man vil. Det er noget, Cecilie kan lide og jeg er god til det kreative stillesiddende. Cecilie bestilte en T-shirt af mig. Der skulle males Snurre Snup på den og under den skrev jeg Storesøster '07 med store sølv bogstaver. Jeg fik det lavet i frihånd efterhånden med nogle små blade der snoede sig op omkring bogstaverne og malede en gulerod der gik igennem ø'et. Det var et hit. Det var vildt skønt, at vi kunne være sammen om det projekt, så tog os to dage. Klart nok var jeg særlig tilfreds over at kunne hjælpe hende med noget og gøre det præcis, som hun ville have det. Bare jeg var kommet i tanke om det med værkstedet noget før. Jeg kunne nemlig selv godt tænke mig en stork lavet i træ. Altså sådan een man kan sætte et lille lyseblåt - eller -rødt bånd i. Jeg så det ved en nabo, at nogle venner havde stillet det ud foran deres hus, da de fik barn. Så sødt.

Ih, fandt lige et godt tip om Babyparadies, en tysk internetbutik, der i 15 år har været specialister i alle former for baby- og børneprodukter samt babyudstyr. De har gennem flere år serviceret hundredevis af danskere, og ifølge Petra Teiwes, der er daglig leder af internetbutikken, kommer der flere og flere kunder fra Danmark. Petra taler norsk, så man kan sagtens kommunikere med hende på dansk. Produkterne er mærkevarer af høj kvalitet til den bedst mulige pris. Du kan spare op til 40% i forhold til butiksprisen i Danmark, og der er konstant nye særtilbud at finde i webshoppen.

260707 Dette er dag 124 i min graviditet, hvilket svarer til, at jeg er i uge 18.Man kan også angive denne dag som 17+5. Min hud er begyndt at klø enormt. Det har undret mig. men nu læser jeg lige, at det er helt normale følgevirkning af graviditeten. Det er jo rart lige at vide. Jeg havde også tænkt, at det måtte nærmest være derfor. Hvorfor vidste jeg bare ikke, og det stod der heller ikke lige umidelbart noget om på nettet. Det er jo også lige meget. I morgen skal jeg til min første Jordemoderkonsultation. Det bliver spændende. jeg har efterhånden fået samlet lidt spørgsmål sammen, og vi har fået Cecilie afsat, så vi kan tage derind alene.

Jeg har fået taget mit første graviditetsbillede. Hurra! Vores digitalkamera er blevet væk, så det holdt hårdt. Nu fik vi taget et hos en veninde. Det er sjovt at se. Cecilie syntes, Neil og jeg var åndsvage. Hun syntes også, at jeg skulle puste maven op. Men meningen er jo netop, at jeg gerne vil se, hvordan maven vokser igennem månederne. Jeg er ked af, at det først er nu, jeg får taget et billede. Men hellere sent end aldrig. Man kan godt se, at min mave er begyndt at bule ud helt oppe under brystet, men det stadig ikke meget. Jeg har stadig ikke taget på, selvom der er kommet mave på.

I denne uge vil vores lille barn udvikle et af de karakteristika, som vil gøre hende eller ham unik: fingeraftryk. Fedtpuder, der hober sig op på fingerspidserne og på tæerne vil nu forvandles til fornemt svungne linier. Forbereder rørlægningen. "Hvad sker der, når tingene kommer ned i min mave?" Tyktarmen er blevet fæstet til bagsiden af bughulevæggen, og mange fordøjelseskirtler er blevet dannet. Førdøjelsessystemet, som er under udvikling, har allerede fungeret i adskillige uger: fosteret sluger fostervand, som derefter går gennem maven og tarmen. Nu kombinerer denne væske sig med døde celler og sekreter i tarmen for at danne mekonium. Mekonium er den grøn-sorte, tjæreagtige substans, som sandsynligvis vil fylde dit barns første ble.

Status. Fosteret vejer op til 200 gram og er omkring 16-18 cm fra top til numse.

270707 Endelig tid for 1. jordemoderbesøg. Det startede med, at hun fornærmede Neil, ved straks at spørge om han var udlænding. Vi sad sådan og tænkte, hvorfor er det nu et issue. Neil og jeg svarede i munden på hinanden, at han faktisk har boet her i 14 år, så det er ikke af den store betydning for os længere. Nå, men hos jordemoderen skulle vi tale om de tanker, vi har om graviditeten, hvilke forventninger vi har til fødslen, og hvordan vi kan forberede os til den nye familiesituation, startede hun med at fortælle os. Hun sagde også, at hun ikke ville gå nærmere ind i alt det med min sygdomsmæssige del og medicin hertil. Her hos jordemoderen skulle vi kun koncentrere os om det, at vi nu skulle være forældre; den bløde side af det hele. Det svarede jeg straks til, at jeg var meget glad for. Det med sygdom ind over graviditeten fylder bare så meget, at jeg ikke rigtig føler, jeg/der har/er plads til andet til tider. Jordemoderen spurgte mig, hvordan jeg havde det. Faktisk flere gange om jeg ikke havde nogle problemer, men nej, det er jo hurtigt overstået emne. Og spurgte hun os så om kostvaner, sundhed og mine arbejdsforhold. Jeg svarede hurtigt, at jeg bestemt ikke troede andet, end jeg lever sundt. Vi snakkede lidt om det. Hun foreslog dog, at jeg supplerede med fiskeolie, og så var hun ikke vild med, at jeg tog f.eks. Livets Olie, som hun ikke kendte. Jeg lavede disse ting om efter hendes anvisning, så snart jeg kom hjem. Jordemoderen undersøgte mig. Hun følte på min mave - "foretog en udvendig undersøgelse". Hun ville mærke efter, hvor stor min livmoder er, hvordan barnet vender, hvor barnets hoved står og lytte på barnets hjertelyd. Nogle får også skønnet barnets vægt, men det gjorde vi ikke. Hun lavede en Symfyse-fundus-måling, der sagde, at min livmoder var lidt kortere end gennemsnittets. Men min højde er også lige lidt mindre end gennemsnittet, så det var okay. Hun opdaterede min vandrejournal. Vi snakkede også generelle tilbud til gravide, som burde hedde raske gravides tilbud. Der er ingen af deres tilbud til gravide, som jeg kan have nytte af. Det er lidt skuffende. Hun målte også mit blodtryk, som igen var i den fine lave ende og undersøgte min medbragte urin for sukker og protein, for at holde øje med, om jeg udvikler en svangerskabsforgiftning. Hun fortalte så, at jeg ikke behøvede at tage min egen med hjemmefra. Det havde været rart, at det havde stået i de papirer, jeg fik tilsendt inden. Jeg stod nemlig desperat og hoppede kl.6 i morges, fordi jeg skulle tisse og inden da have fundet et urinprøveglas i min sygeplejekasse. Jordemoderkonsultationen er tilrettelagt sådan, at man så vidt muligt vil gå hos den samme jordemoder gennem hele graviditeten. Dog sagde hende her, Tina, at hun ikke ville være min faste. Hun var blot standin pga. ferietiden. Derfor var vi også meget tavse og ville ikke diskutere nærmere hendes underlige opførelse. Hun kom heller ikke spor ind på den blødere side af tingene, som hun selv sagde, var meningen. Det er klart noget, jeg gerne vil have med, når jeg får mødt min faste jordemoder. Men der er lange udsigter, for det skal jeg først d. 111007, det er så 28+5 i min graviditet. Så skal jeg derefter igen i uge 32, 37 og 39. Det er dog usikkert om jeg når den sidste gang, da hun regner med, at de vil planlægge kejsersnit i kalenderuge 52.Dvs. ugen op til jul, så vi har vores baby til jul.

010807 En veninde nævnte, at jeg går alt for meget op i det praktiske omkring det at få barn. Vi kunne godt bruge at dyrke alt "det bløde" lidt. Det er faktisk meget rigtigt. Så nu snakker vi lidt mere om de sjovere ting. Jeg tror også, at det kunne hjælpe, hvis vi startede med at komme ud og kigge på babyting sammen. Også nu hvor Cecilie er på sommerferie uden os og jeg stadig har det godt og let - også i bogstavligste forstand. Jeg tror, det er fordi, jeg stadig ikke har de store tegn på at være gravid, at jeg ikke rigtig kan svinge mig op til al det babyhalløj. Alle de der symptomer man skal have nu, synes jeg ikke rigtig, jeg har. Dog har jeg mærket liv mindst tre gange nu. Det gør det lidt mere virkeligt. Men jeg er begyndt helt at se frem til at få en god mave på samtidig med, at jeg frygter det pga. det øgede vægt. Jeg tror også, at det er lidt frygten for alt det praktiske, der gør mig lidt tilbageholdende. Vi mødte en ung mor i går med en rigtig praktisk kombivogn. Vi roste den, og hun fortalte stolt og lystigt om alle dens fortræffeligheder. Men jeg sagde som sædvanlig ikke direkte, at vi også skal have barn om efterhånden kortere tid. Nu har vi aftalt, at vi tager ud og kigger på lørdag. Så får vi hul på det.

070807 Dette er dag 136 i min graviditet, hvilket svarer til, at jeg er i uge 20. Man kan også angive denne dag som 19+3 (19 fulde uger + 3 dage). I morgen skal jeg til min 3. skanning, så jeg har kigget lidt på andres skanningsbilleder fra 20. uge, så jeg ved, hvad vi skal kigge efter og forvente. Små spark eller puf fra vores barn er nu blevet en del af min hverdag så småt. Jeg tisser oftere, fordi barnet presser på min blære. Jeg prøver stadig at huske at drikke rigeligt med vand, da jeg har brug for mere væske end normalt. Fra denne uge anbefaler Sundhedsstyrelsen, at jeg supplerer min daglige kost med 50-70 milligram jern, så jeg begynder på Gra Vitamin i morgen, når mine andre vitaminpiller er spist op.

Vores barn begynder nu at reagere mere på lyde. De lyde barnet bedst opfatter, er mellemtoner, det vil sige området, hvor vores stemmer ligger. Da vi var i biografen, var det to timer med masser af bevægelser dernede fra. Han/hun kan nok ikke lide høje filmlyde. Det var så vildt at opleve, og jeg kunne slet ikke dele det med Neil. Det er jo umuligt at beskrive og umuligt for ham at forstå helt så. Barnet måler i denne uge cirka 19 centimeter fra hoved til hale og vejer omtrent 250 gram og er på størrelse med en honningmelon.
Jeg kan nu mærke, at mine indre organer for alvor er begyndt at kæmpe om pladsen, så prøve at være god ved dem. Jeg ligger meget på siden, så jeg letter lidt på presset. Jeg bliver også mere stakåndet og mine slimhinder er endnu mere lukket til. Nu er det også sådan, at jeg vågner med enorm tør hals. Mine fødder hæver en del. Det gør dem meget mere ømme end normalt og spænder ned i mine små tåled. Det gør ondt. Jeg prøver at hæve benene så snart, jeg kan. Min krop forandrer sig også mere og mere. Min mave bliver rundere og tøjet stumper på maven. Mine bryster er vokset, og jeg har fået sådan en sjov mørk ring om brystvorterne. Det får man åbenbart. Og så har jeg en lang streg lodret ned midt på maven fra mellemgulv og hele vejen ned. Neil siger, at det er en "Skær her-linie". Han har altid noget sjovt at sige. Jeg har stadig ikke taget ekstra på og føler også stadig, at jeg har det rigtig godt. Faktisk har jeg langt mindre problemer med smerter i lysken og lænden nu, selv efter to ugers dovenskab. Jeg troede ellers, at det ville blive værre efterhånden, som maven blev større. Særligt når jeg så ikke kunne få trænet i to uger. Så jeg er rigtig positiv overrasket. Mine bryster er også mindre ømme, så jeg kan gå uden bh. Det gør jeg dog kun om natten, da det ikke længere er så kønt et syn, så store som de er.

Neil bombarderede mig pludselig med spørgsmål en sen aften, jeg var gået i seng. Sådan noget med, om jeg følte mig sulten, om jeg selv syntes, jeg spiste nok osv. Jeg undrede mig over alle de pludselige spørgsmål. Det virkede meget vigtig for ham. Det vidste sig, at det var fordi, hans mor mente, det var et problem, at jeg ikke havde taget på. Så han havde garanteret fået det hele at vide om, at han skulle sørge for, at han lavede nok mad til mig, og at jeg spiste det. Det er nu meget sødt med hendes bekymring. Grunden til at det netop ikke driver mig til vanvid er klart, at sådan er min egen mor ikke. Tænk hvis man nu havde haft to af den slags tæt på! Just for the record; jeg spiser fint, sundt og hyppigt. Så det er også helt, som det skal være.

Vi kom ud at kigge på udstyr. Neil drønede rundt og ville vise mig alt muligt. Lige som jeg var ved at kigge på een ting, kaldte han igennem butikken, at jeg lige skulle se noget andet. Der måtte jeg lige bede om at få lidt tid. Jeg skulle også lige følge mentalt med. Til sidst satte jeg mig ned og bad Neil studere det overordnede, og så kunne han kalde, når der var noget mere specifikt, jeg skulle kigge på. Jeg fik øje på noget ultra sødt sengetøj, som jeg lige måtte kigge lidt nærmere på selv. Og midt i butikken gav jeg mig til at tude stille for mig selv. Lige pludselig gik det op for mig; Jeg skal være nogens mor! Det er for vildt, for fantastisk og bare simpelthen for stort. Det var det i hvert fald lige der. Jeg stod der mellem det skønneste Bamse Bimse sengetøj, som jeg bare må finde penge til. Jeg kunne pludselig se det hele for mig. Babyværelset skal være i neutrale creme og lysebrune farver altså i interiør. Væggene på værelset er stadig en varm orange farve, så det passer fint. Jeg vil gerne indrette det sådan lidt nostalgisk med gammeldags bamser og sådan. Vi fandt frem til nogle gode bud på "Tina venligt" babyudstyr i dag: Seng, Combi vogn. Det store spørgsmål er nu, hvor vi finder det billigste henne. Så vi søger i den retning.

En anden ting jeg vil søge efter, er muligheden for sundere morgenmad, som både Neil og Cecilie kan acceptere. Det eneste jeg kan se, som et problem er, at vi slet ikke er enige om morgenmad. Jeg mener ikke hvidt brød er mad for nogen, og slet ikke mit lille barn, når det engang er klar til at spise den slags mere almindelig mad. Jeg synes også, at det er problematisk, at Cecilie spiser hvidt brød uden nogen form for næring, inden hun skal i skole. Hun burde få noget, der kan give hendes energi til skoledagen. Så det skal jeg have fundet ud af. Jeg kan jo ikke nægte "the Bump" hvidt brød, hvis de sidder og spiser det.

080807 Jeg har nu taget på og vejer 66,3 kg med fedtprocent på 26,1 % og vandindhold på 51,6 %. I dag var Neil og jeg til sidste standard skanning. Sygeplejersken var meget grundig i hele skanningen, hvor hun jo skulle kontrollere, om barnet nu også er sundt og raskt. Det er altså utroligt, hvad de kan se på sådan en skanning. Forskellige dele af hjernen, nyrer, mave, om der er nok iltgennemstrømning i navlestrengen og så videre. Hun var også meget ærlig og sagde blandt andet, at selv om hjertet så perfekt ud, så er det kun en tredjedel af alle hjertefejl, de finder. Til gengæld er det de alvorligste, de finder. Alt så heldigvis fint ud, og det er jo det vigtigste for os forældre.

Så vi er bare glade og lettede – og så er det også dejligt at tænke på, at jeg nu er halvvejs i graviditeten og alting ser ud til at gå fint, og jeg har det fremragende. Jeg nyder bare, at babyen sparker løs inde i maven. De vil lave en skanning igen om fire uger og så videre. De laver disse ekstra skanninger, når man har noget kronisk sygdom, hvor der kan opstå komplikationer. Det forventer dog ingen, da det ikke er noget, der er normalt i min sygdomssituation. Men vi takkede da ja til tilbudet. I øvrigt kan jeg kun sige ”ha!”. Babyen er stor nok – faktisk lidt større end gennemsnittet. Ingen spurgte til min manglende vægtstigning, så alt er perfekt. Jeg forventede faktisk, at babyen måske var lidt mindre end gennemsnit, da jeg jo også er lidt lille. I øvrigt fik vi en ca. dato for kejsersnit: 14. december. Så det er den min arbejdsgiver skal forholde sig til, når der beregnes graviditetsorlov. Ihhh altså, hvor er alt fantastisk!

150807 Dette er dag 144 i min graviditet, hvilket svarer til, at jeg er i uge 21.Man kan også angive denne dag som 20+4 (20 fulde uger + 4 dage). Jeg vejer nu 64,5 kg og har en fedtprocent på 26,1 og vandprocent på 51,6. Dvs. er det hele stort set, som det plejer. Jeg ser dog klart gravid ud nu, vil jeg tro. En fremmed dame kom hen til mig på hospitalet og spurgte "Er det dit første barn? Du ser godt nok smuk ud gravid". Jeg blev helt forfjamsket, da jeg ikke havde ventet, at man kunne se det så tydeligt. Det er ret modigt at sige sådan til nogen. Så skal man godt nok være sikker på, at personen er gravid. De var som sædvanlig tilfredse med mig på hospitalet til kontrol. De vil dig for en sikkerheds skyld gerne se mig oftere. Det gør jeg gerne. Det er bare lidt irriterende, at det lige skal være en mandag, hvor der så også er mindst en times ventetid i laboratoriet derefter. Jeg synes, jeg er nok fraværende fra arbejde.
Jeg har fået problemer med mine ankler og fødder, der hæver (især om eftermiddagen/aftenen). Jeg drikker masser af vand og prøver at hvile mig med fødderne støttet af en pude, så de kommer lidt højere op end resten af kroppen. Sommetider bliver jeg helt desperat og smækker dem op ad væggen. jeg er blevet ret dygtig til at sove med benene op ad væggen :-) Det at de hæver, gør også at det hele presser mere ned på mine tæer, som er ret ømme i forvejen. Det er træls, men jeg overlever sagtens. Vores barn kan allerede gribe om ting og holde godt fast. Den kan også finde på at gribe fat i navlestrengen, som dog sagtens kan holde til det. Nu læser jeg, at sollys på nøgen hud hjælper kroppen med at producere D-vitamin, som er nødvendig for at kunne optage kalk. Selvom noget mælk er forstærket med D-vitamin, er der kun meget få naturlige fødekilder, der indeholder D-vitaminer. Her kan nævnes torskeleverolie og nogle fede fiskearter. Så hvis jeg udsætter min hud for sollys uden solbeskyttelse i 15 minutter to gange om ugen, er det den bedste måde at producere D-vitaminer på, uden at udsætte mig selv for ødelæggende virkninger af for megen solbadning. Jeg har ellers holdt mig fra solen, da jeg havde hørt, at det var bedst, når man er gravid. Hmm, jeg tager den gylden middelvej og nyder solen, jeg får, når jeg er ude med hunden.

240807 Dette er dag 153 i min graviditet, hvilket svarer til, at jeg er i uge 22. Man kan også angive denne dag som 21+6 (21 fulde uger + 6 dage). Fosteret har jævnligt hikke. Det er måske det, jeg kan mærke i form af små bevægelser i maven. Der er hele tiden bevægelser nu på alle mulige forskellige måder. Det bobler, kribler og rumsterer dernede. Indimellem mærkes det som om, at babyen støder fra sig, når der bliver for trangt, vil jeg tro. Det er nemlig, når jeg sidder foroverbøjet. Babyen behøver ikke at trække vejret i luft for at få disse små kramper i mellemgulvet, og hikkeriet er ikke så ubehageligt for babyen, som det kan være for mig. Hvis the Bump er en dreng, er hans testikler begyndt nedsænkningen fra bækkenet til pungen. Jeg tror stadig, det er er en dreng. I går købte jeg en træstork brugt. Jeg skulle vælge, om jeg ville have en drenge- eller pigedukke med i en lille vugge til næbet. Jeg valgte drengedukken, men sikrede mig dog, at den kan byttes, hvis det skulle blive en pige.
Vores baby er i fuld gang med at opbygge et beskyttende fedtlag under huden, men den ser stadig lidt rynket ud, fordi der endnu ikke er fedt nok til at holde huden udspændt. Denne type fedt kaldes brunt fedt, og det kan indeholde langt mere energi end det almindelige hvide fedt. Det meste af det brune fedt vil dog blive erstattet af hvidt fedt, inden vores barn bliver født.

The Bump’s blivende tænder er allerede ved at blive dannet højt oppe i gummerne bag ved mælketænderne. De blivende tænder vil ikke være helt færdigudviklede, før vores barn er flere år gammelt. Jeg begynder nu at få ondt i senerne igen (skarpe jag, som regel på siden af maven), efterhånden som min livmoder hiver og trækker i de sener, der fastgør den til bækkenet. Faktisk begyndte disse smerter igen præcis den dag, ergoterapeuten var her med en ny kørestolspude og –ryg til mig. Jeg er virkelig utrolig heldig. Det er jo genialt, at det fysioterapeuten anbefalede mig mod disse smerter, da de startede for nogle måneder siden, kom den dag smerterne kom igen.

Selv om denne smerte ikke er et advarselstegn til mig eller fosteret, er det ubehageligt alligevel, og jeg har det bedre ved at ligge ned eller strække mig ud, når jagene kommer. Det er også rart, når tyngden føles særlig meget mod min blære. På grund af den øgede mobilitet i mine led, der er forårsaget af de hormonale forandringer, der skal forberede min krop til fødslen, kan mange af mine led blive påvirket og dermed være medvirkende til, at jeg ændrer din holdning og derved får ondt i ryggen. Jeg føler, jeg går lidt mere foroverbøjet. Men det jeg er mest obs. på er, at mine fødder hæver en del. Fysioterapeuten anbefalede mig at få fat i kompressionsstrømper. De skulle ikke være lige så sværere at få på, som almindelige støttestrømper. Hun fortalte også, at de ikke er så gammelkoneagtige som de almindelige. Det er jeg nu ligeglad med. Det vigtigste er mit helbred. Hun advarede mig, at mine tæer kunne krybe meget op på foden igen og give mig store gener pga. hævelserne. Nu har jeg fået alle tæer opereret ned på plads, så jeg vil ikke risikere status quo. Jeg får kigget efter de anbefalede strømper. Det er helt sikkert.

Vi fik besøg af min skønne veninde Nina i weekenden. Her fik vi spurgt hende, om hun vil være barnets gudmor. Det var et skønt øjeblik, vi fik sammen der. Vi fik også vendt tanen bag det der med ”gudmoderskabet”. Jeg mener det i mest gammeldags forstand. Vi ser så ens på tingene, at der ikke skulle en masse forklaringer til. Hun kom i øvrigt med gaver til babyen. Bedst af alt var et lille sengesæt, hun selv havde brugt, da hun var barn. Det var bare så fantastisk, som det kan være. Da hun gav os det, tænkte jeg, at det var perfekt, at vi næste dag ville spurgte hende, om hun vil være gudmor. Tænk, at babyens første sengesæt, (første sparkedragt og første badeand) er fra gudmoderen. Det er da skønt.

Jeg har fået lavet en liste over udstyr, og det vi mangler. Jeg har lagt den på siden her, så det altid er til at finde. I morgen vil jeg til Barnevognshusets lagersalg. Det bliver godt nok noget presset, da vi også har andre ting på programmet i denne weekend.

Cecilie mente i øvrigt, at det var alt for tidligt, at vi var begyndt at finde babyudstyr. Men jeg går jo snart ind i sidste trimester, og forbereder mig hele tiden på, at jeg så får problemer med træthed og ekstra vægt. Det kommer dog ligesom aldrig, de der problemer. Herligt. Men til Cecilie sagde jeg, at det var fordi jeg gerne vil have det i orden, inden jeg bliver mere træt og får mindre ressourcer. Sådan at jeg stadig har overskud til hende. Den forklaring købte hun gladeligt :-)

250807 Ih, i morges (på min mors fødselsdag) mærkede Neil for første gang babyen sparke et par gange! Jeg synes, det er stort. Der er bare ikke rigtig andre, der kan se det. Så er det godt, at jeg her kan skrive om det. Det var helt tilfældigt. neil lå med hånden på min mave i morges. Jeg fortalte, at der var fred og ro derinde i maven, så babyen sov. Neil mente, at når han skulle vækkes, så skulle the Bump også. Så han møffede med hænderne på min mave. Så vågnede babyen vist. Der blev rigtig liv derinde, så vi begge fik mulighed for at mærke det.

Vi kom til lagersalg, hvor vi fik købt tre lagner, stolehynde til trip trap stol, puslepude, tre sutteflasker, en dobbelttermotaske/-boks og en lille badekåbe til den nette sum af 375 kr. Det var da et godt køb.

020907 Dette er dag 162 i min graviditet, hvilket svarer til, at du er i uge 24. Man kan også angive denne dag som 23+1 (23 fulde uger + 1 dag). Uge 24 begynder i dag. Barnets længde er ca. 21 cm, og det vejer over ½ kilo. Den øverste del af min livmoder (fundus) når nu op over min navle. Jeg kan også mærke, at der er aktivitet længere oppe nu. Mine bryster begynder at forandre sig i takt med, at de forbereder sig til amning. Areola, det mørke område rundt om brystvorten, er forstørret og blevet mørkere, som for at udgøre et mere synligt mål for vores baby. Det er vildt sjovt at tænke på. Efterhånden som min hud bliver udvidet under graviditeten, kan den blive tør og den klør til tider. Så sørger jeg bare for at holde huden fugtig med lotion. Jeg er stadig meget lukket til i mine slimhinder, synes jeg. Jeg tænker lidt, at jeg måske også er forkølet. Det er svært at mærke forskel. Men jeg har i hvert fald fået problemer med øjnene, som for ca. 4 uger siden, hvor jeg havde øjenbetændelse. Jeg er meget nervøs over mine øjne, specielt da det ene er næsten blindt pga. gigten, da jeg var barn. Så jeg har taget mine kontaktlinser ud. Jeg ser tiden an til i morgen, om jeg skal ringe til lægen efter øjendråber igen. Ellers har jeg det stadig godt. Min mave er blevet en hel del større, men jeg er også begyndt at tage lidt på. jeg vil tro, jeg har taget et par kilo på nu. Jeg føler mig dog slet ikke besværet. Jeg mærker meget mere bevægelse nu. Det er nok nærmest nemmere at nævne, når jeg ikke mærker noget. Det er til tider lidt besværligt, for jeg kan ikke sidde foroverbøjet. Så sparker babyen sig helt vildt. Det er upraktisk, når jeg sidder på pc'en på arbejde, når jeg er ude med nogen, hvis vi spiser sammen og jeg ikke kan høre, hvad folk siger i den anden ende af bordet, fordi jeg skal sidde tilbagelænet. Jeg kan vist bare godt begynde at leve med, at nu er der en anden der bestemmer over i mit liv i mange mange år. Vores barn er allerede nu begyndt at sove og vågne på bestemte tidspunkter. man siger, at det også bliver de samme søvnrytmer, babyen følger, når det er født. Det føles som om, the Bump er mere aktiv om aftenen end om morgenen til trods for, at jeg er tidligt på benene. Mon det er et lille b-mennske, der gror inde i mig?

080907 I onsdags var jeg til skanning igen. Denne gang uden Neil. Det var helt fint. Han havde husket at have mobilen åben, så jeg kunne få fat i ham bagefter og fortælle, at alt igen var perfekt. Tre ud af de fire mål lå lige på gennemsnitsstregen. Det sidste det over maven var lige lidt større. Så sjovt at the Bump allerede har den karakterisktiske campbell mave :-) Neil og Cecilie var også færdige af grin over det. I øvrigt vejer the Bump nu 620 g, så det er også helt perfekt. Igen mindede de mig om, at jeg skulle tage smertestillende, hvis jeg havde behov for det. Men jeg tager stadig hellere en lur.Jeg har det rigtig godt, men mærker meget travlheden på arbejde nu, hvor der er studiestart og Cecilie der samtidig starter op med nyt skoleskema. Jeg synes for tiden, at hverdagen er alt for travl og stressende. De sagde, jeg skulle tænke over det. De vil gerne give mig en sygemelding. Men det vil jeg ikke. Jeg har netop så travlt, fordi der er mange ting, jeg skal nå at have på plads inden barsel. Og så det faktum, at jeg synes, mange har særlig brug for mig for tiden. Flere venner har nogle problemer som jeg gerne vil hjælpe med, men jeg aner ikke, hvordan jeg skal blive ved med at finde overskud til det. Jeg har også nogle større bekymringer med kommunen, der gerne skulle falde på plads, inden babyen kommer. Og i dag er jeg seks måneder henne. Så det er snart.

På mandag skal jeg til det andet lægebesøg. Jeg skal huske min vandrejournal, når jeg skal til lægen. Den glemte jeg i onsdags. Lægen vil i denne uge tjekke mit blodtryk og min vægt. Hun vil mærke på min livmoder og lytte til barnet - altså stort set de samme undersøgelser, som hos jordemoderen. Jeg er virkelig blevet opmærksom på, at mine slimhinder bliver mere sårbare under graviditeten. Det skal jeg have snakket med hende om. Nye celler, der producerer et stof til lungerne (surfactant), vil blive dannet i løbet af de næste par uger. Stoffet fremmer lungernes evne til at holde sig åbne og udvidede. Barnet måler i denne uge omkring 30 centimeter og vejer cirka 650 gram.

170907 Dette er dag 177 i min graviditet, hvilket svarer til, at jeg er i uge 26. Man kan også angive denne dag som 25+2 (25 fulde uger + 2 dage). din livmoder er nu ca. 25 cm i omkreds. Barnets længde er ca. 23 cm, og det vejer ca. 850 gram. Det øverste af min livmoder (fundus) er nu mellem min navle og min brystkasse. Barnet har gode chancer for at overleve udenfor livmoderen, hvis det skulle blive født nu. Flere og flere børn, der bliver født for tidligt, overlever på grund af lægernes større ekspertise. Den såkaldte linea nigra er nu endnu tydeligere. Denne streg løber fra min navle ned til skambenet. Stregen forsvinder langsomt efter fødslen og er som regel helt væk efter 3 måneder. Mine bryster er blevet mørkere og mine ømme brystvorter har jeg fået kureret med at lægge ammeindlæg i min bh, hvor syningerne sidder. Jeg kan mærke, jeg har forøget risiko at få seneskedehindebetændelse her under graviditeten. Det er en hævelse langs med seneskedehinden i håndledet, der kan gøre ondt, få hænderne til at snurre eller blive følelsesløse. Mine hænder føles hævede og ret ømme og stive ind i mellem. Jeg bruger håndledsstøtte, når jeg sidder foran skærmen, sørger for at sidde ergonomisk korrekt og det at drikke væske nok, kan det være med til at forhindre, at jeg får seneskedehindebetændelse. Det er jo i virkeligheden nemt for mig at være opmærksom på, da det jo bare er lige som gigtgener, jeg også i dagligdagen vil undgå. Jeg blev skrækslagen i sidste uge; jeg har haft enormt ondt i min skulder siden sidste weekend. Jeg forsøgte desperat at få fat i min fysioterapeut hele mandag og tirsdag uden held. Til sidst turde jeg ikke andet end få en akut tid ved min reumatolog til torsdag. Det vidste sig, at det ikke var mit skulderled men hele området af muskler og sener uden omkring, der er voldsomt hævet op. Hun kunne ikke give mig en blokade, når det ikke var leddet. Tænk, i stedet for bare at glæde mig over, at leddet er okay, kunne jeg slet ikke tænke andet end øv. For med en blokade kunne jeg gå derfra med vished om, at det ville lette, og jeg kunne fortsætte mig liv. Det eneste hun mente, jeg kunne gøre var at lade være med at bruge den. Men hvordan? Jeg bruger min højre arm hele tiden, da min venstre ikke fungerer. Armen tager også over for mine ben, der ikke kan bøje. Så hver gang jeg rejser mig eller flytter på mig, hænger jeg i mine arme, specielt kun den højre. Panik! Hvad gør jeg nu? Mine arme skal bare være okay - og da specielt når babyen kommer. SUK Nu bruger jeg så varmepude til at lindre på smerterne, og jeg skal gå ekstra til fys, så snart hun har mere end en enkelt gang om ugen, hvor jeg kan komme. Jeg vil også bruge penge på en gang massage. Derudover prøver jeg at lade være med at bruge den for meget. jeg går tidligere hjem fra arbejde, når det gør rigtig ondt. Jeg bruger headset på telefonen hver gang. Og jeg sidder mindst muligt ved pc'en. Derfor kan der gå nogle dage, før jeg får skrevet igen.

Langsomt er stilen ved at være lagt. Jeg kan godt lide den varme farve, vi har i forvejen på væggene. Jeg vil også prøve at holde det i lyse brune og hvide farver. De er bare for skønne de Bamse Bimser fra Lene Bjerre, ikk'? Jeg har også fundet et par gammeldags engelske bamse bjørne billeder. Jeg glæder mig til at få det hele fint færdigt.

071007 Uge 29 begynder i dag. Målt fra hoved til hale er the Bump’s længde nu ca. 26 cm. Hvis man derimod måler fra top til tå, er længden ca. 37 cm. Barnet har nu en vægtstigning på cirka 27 gram per dag. Vores baby vejer nu ca. 1.250 gram, og i denne måned alene har den taget lige så meget på i vægt, som den gjorde i de første 4 måneder af graviditeten til sammen.

Jeg føler et større pres på min mave og op mod mellemgulv og særligt en større tyngde ned mod min blære. Jeg har svært ved at spise større måltider, fordi livmoderen vokser og optager mere plads. Halsbrand er heller ikke et ualmindeligt fænomen på dette stadie. Og det sammen med spiserørsbrok og mavereflux, som jeg har i forvejen, giver mig nogle problemer. Jeg har nu fået to ekstra slags medicin mod dette udover det, jeg tager i forvejen. Og mig der ikke bryder mig om at tage for meget medicin. Men omvendt tænker jeg også, at babyen også har bedste af, at jeg kan sove og spise. Jeg føler mig plaget af voldsom hovedpine ind imellem. Graviditetshormoner kan have skylden. Jeg prøver at sørge for at få sovet tilstrækkeligt, drikke masser af vand, og undgå mad og drikke, der indeholder koffein. Det er faktisk kun cola, som jeg ind imellem kunne få lidt lyst til af den slags. Så drikker jeg mælk eller lidt saftevand i stedet for. Det har jeg også bedre af. Jeg har nu været forkælet i større eller mindre grad i de sidste tre uger, så i to uger har jeg ikke været til vandaerobic. Jeg fik startet op med en enkelt gang i sidste uge igen. Men jeg tror ikke på, at jeg finder overskud i den kommende uge til at komme af sted de sædvanlige tre gange. Men nu må vi se. Det har høj prioritet for mig.
Efter at vores barns øjenlåg har været fast lukkede i mere end 4 måneder, kan de nu åbnes. Dette, kombineret med kendsgerningerne at den del af hjernen der bruges til at se med er aktiv samt at de fleste af øjets egenskaber er færdigudviklede, betyder at the Bump kan se verden omkring sig, hvor begrænset den end måtte være. Barnet kan endnu ikke skelne genstande, men det ser lys og skygge.

Lullet i søvn. Ved at være opmærksom på bevægelserne inden i mig, kan jeg få en god fornemmelse af, hvordan vores barn bruger sine dage og nætter. Ligesom små babyer i deres mors arme bliver lullet i søvn, bliver mit lille foster også vugget i søvn. Mine daglige aktiviteter føles måske ikke, som om jeg vugger nogen i søvn, men fostervandet skaber sådan en pude, at alt hvad vores barn mærker, er en gyngen. Derfor kan barnet godt lide at sove mere i dagtimerne. Det kan være en helt anden historie om aftenen, når jeg lægger mig ned for at sove. Pludselig vågner barnet op og er parat til at deltage. Så mærker jeg voldsomme spark og bevægelser. En dag føltes det som om baby nærmest vandrede en omgang rundt på indersiden af min mavevæg. Skønt barnet vokser hurtigt, er hjernen og lungerne stadig ikke færdigudviklede. Heldigvis har det mere end 13 uger til at blive parat til at møde verden udenfor.

Tingene udvikler sig godt i graviditetens sidste tre måneder. Alle ansigtstrækkene og hovedets facon er i perfekt form på dette tidspunkt, herunder hjernen (1), øjet (2), næsen (3) og hjertet (6).

Vi var til skanning igen i torsdags. Desværre gik jeg ikke problemfrit igennem igen. For det første mente de, at baby var lidt lille. De vil derfor gerne have mig til at komme hver 10.-14. dag til skanninger nu. De vil tjekke, at the Bump ligger sig på en fin vækstkurve alligevel om end så bare en lidt under gennemsnit. De synes ikke, det var mærkeligt, at vores baby var lidt mindre end gennemsnit, da jeg heller ikke er så stor. Selvom de synes, det er helt okay, er jeg alligevel begyndt på de der irriterende fiskeoliepiller. De siges jo at kunne give større børn. Men nu tjekker de så, at baby stadig udvikler som planlagt. De tjekkede derfor ekstra grundigt, at der er fin gennemløb i navlestreng og godt med fostervand. Begge dele så flot ud, så det indikerer, at vores baby måske bare bliver lidt mindre men stadig kan vokse, som den skal. Disse ekstra ting vil de så også tjekke ved de ekstra skanninger. Jeg havde på forhånd læst, at ved at sige ja tak til ekstraordinære skanninger, som vi jo gjorde ved, at de ville skanne mig hver 4. uge igennem resten af graviditeten, kommer også at man ofte finder flere ting, der kunne være forkerte. Det er jo både godt og ondt på sin vis. Det er klart, at det er godt at få tingene undersøgt. Men det giver også ekstra bekymring. Som de også sagde i torsdags, så havde de ikke skænket det en tanke med den lille omkreds omkring maven der, hvis ikke det var fordi, de til sidste ekstra skanning havde set, at vores babys mavemål var over gennemsnit. Som altid gav de sig god tid og forklarede godt og spurgte ind til, hvordan jeg havde det på den ene og anden måde. Jeg er stadig helt over så professionelle de er. De spurgte også igen til gigten. Jeg fortalte, at jeg nu havde haft så ondt, at jeg ikke kunne lade være med at tage ekstra smertestillende. Det var også helt okay. Lægen spurgte mig meget overraskende om, hvad jeg havde af planer for fødslen. Wow, så kom det hele lige pludselig meget tæt på. Det var sådan noget, jeg tænkte meget over i starten af min graviditet, men som de slet ikke var klar til at snakke om der. Det var de så nu, fordi det jo – er snart. Jeg fortalte, at jeg meget gerne ville have kejsersnit og helst med spinalbedøvelse, der er meget nemmere at ligge på mig end epidural. Okay, det lyder fornuftigt, sagde lægen og skrev det ind i min vandrejournal. Så er det bare sådan, det bliver uden diskussion og uden konsultation ved en narkoselæge. Så var der bare tilbage at tage mit blodtryk. Men tænk det var forhøjet: 156/108! De prøvede flere gange. Men det endte med, at jeg blev sendt ind på en stue til hvile. Jeg fik lov til at gå, da blodtrykket senere var mere normalt igen: 134/86. Stadig det højeste de har målt på mig, men jo helt acceptabelt. Uha, det var altså lidt skræmmende. Jeg tænkte ved mig selv, at hvis det var forhøjet, så havde det kun noget med mine daglige bekymringer at gøre.

Jeg føler mig mere sårbar under graviditeten og især her i slutningen. De fleste bekymrer sig, om barnet bliver velskabt, og det er sikkert en uro, man først slipper, når man har barnet i dine arme. Men tankerne kredser endnu mere på alle de praktiske ting. Jeg synes, der er sket en del ting på det sidste, som jeg ikke kan kontrollere og der skræmmer mig. Jeg føler mig ikke helt så frisk længere. Så er der det ene og det andet. Jeg kan mærke, jeg tærer lidt vel meget på ressourcerne. Jeg er på kursus i disse to uger, og det er som altid rigtig hårdt for mig med de længere dage, sidde i den samme stilling så mange timer uden at kunne gå lidt rundt ind imellem, dårlig tilgængelighed der også gør, at jeg får mere ondt og så alt det nye stof. Men jeg er stadig meget glad for, at jeg har fået denne mulighed. Sagen er den, at jeg blot skal igennem disse to uger på Handelsskole, én uge mere når jeg er klar efter barsel og så skal jeg skrive fagprøve. Disse få uger er nok til at jeg får Handelsskolebevis, da jeg har fået merit for resten af den lange uddannelse pga. min erhvervserfaring. Det betyder meget for mig at få noget papir på noget af det, jeg har lært mig. Ofte har jeg sprunget fra uddannelser, fordi det er så hårdt. Jeg er meget mere til korte arbejdsdage, hvor jeg kan bevæge mig lidt indimellem og har fri, når arbejdstiden er ovre. Faktisk så er det også okay nok timing ift. graviditeten. Godt nok er det i det sidste trimester. Men samtidig betyder det også, at jeg netop derfor ikke har planlagt for mange ting på arbejdet her to uger før barsel. Jeg har lavet det sådan, at de arrangementer jeg står for er helt klare og lige til at gå til. Jeg har afmeldt nogle interne kurser og har hele tiden holdt bund i mine opgaver. Alt sammen i tilfælde af, at jeg blev nød til at gå fra på barsel noget før. Det kommer mig jo så til gode nu, hvor det giver mig mulighed for at være væk fra arbejde i to uger. Så kommer jeg tilbage fra kursus i uge 42, hvor de studerende holder efterårsferie. Uge 43 bliver travl med diverse arrangementer, som jeg står for, inden jeg går fra om fredagen. Jeg glæder mig faktisk til at gå hjemme. Det havde jeg aldrig troet, jeg ville komme til. Husk på, at jeg jo tit har måttet blive hjemme pga. gigten, operationer eller åndsvage ting som hjælper-, bil- eller kommuneproblemer. Men det ser jeg som et tegn på, at jeg virkelig har brug for noget ro nu.
Lige for tiden bliver min ansøgning om hjælperordning behandlet. Jeg er meget spændt på, om jeg får ordningen igen. Det begynder at presse sig meget på, om jeg kan få besked i god nok tid inden the Bump kommer. Jeg er meget mere nervøs over det nu, end jeg har været før. Jeg har indtil videre klaret mig med få timer igennem en hjemmehjælpsparagraf, hvor jeg elv har ansat én, som jeg også har ansat som ledsager. Dagligdagen har lige kunnet gå med det, håndsrækninger og Neils store hjælp. Det hele har kørt meget på min hjælps store fleksibilitet. Nu er der så sket det, at Neil igen er kommet til skade på sit arbejde. Denne gang højre albue, som han – og jeg er ret afhængig af er velfungerende. Det er helt ubeskriveligt, hvilket pres det giver os i en hverdag. Det var jo slet ikke med i vore overvejelser, at det kunne ske igen så kort tid efter han skadede sin venstre skulder. Hvad han har gjort præcis, ved han ikke. Men i lørdags fik vi til vores gru at vide, at tennisalbuer godt kan tage et halvt år at komme over! Krise! Få timer senere fik jeg besked om, at min dejlige fleksible hjælp stopper til december pga. uddannelse. Hun har hele tiden forberedt mig på det, men man håber jo hele tiden, at der lige går lidt længere tid, før hun kommer ind. Jeg vil ikke skrive mere om det nu, men det Fylder! Suk.

Nå for søren. Så kom storken lige pludseligt.

Vores kæreste Mary Ann er blevet født nu med 980g og 37 lange centimeter torsdag den 18. oktober 2007.

Det var bestemt ikke planlagt, at det hele skulle gå sådan. Som I ved har vi længe nøje overvejret og organiseret, at vi skulle have barn. Det har været meget kaotisk for os den sidste1,5 uge her.

En tid ved jordemoderen torsdag den 11. oktober endte med akut indlæggelse pga. forhøjet blodtryk. Den mellemliggende uge gik med observation for svangerskabsforgiftning, som desværre resulterede i, at jeg blev nød til at få foretaget akut kejsersnit i uge 29.

Tre dage før kejsersnit blev jeg skannet, hvor the Bump blev skudt til at veje 1127g. Forestil jer min rædsel, da jeg så om torsdagen fik at vide, at jeg allerede skulle forløses. Hvordan skulle sådan en lille størrelse kunne overleve?

Heldigvis endte det jo godt. Jeg har det rigtig fint. Faktisk bedre end nogensinde både fysisk og mentalt. Jeg har det dog meget sådan, at jeg lige skal have lov til at fordøje tingene nu. F.eks. kan jeg ikke sådan multitaske mere. Jeg vil gerne fordybe mig med én ting af gangen. Når jeg spiser, tager jeg ikke telefonen. Når jeg snakker med nogen, skal fjernsynet være slukket osv. Det er lidt pudsigt, men sikkert i virkeligheden meget forståeligt. Mit blodtryk er lettere forhøjet, men holdes i ro medicinsk i nogle få uger endnu, vil jeg tro. Jeg har tabt mig 9-10 kilo. Det er en pænt del mere, end jeg overhovedet nåede at tage på under min graviditet. Jeg var meget syg de første dage efter, hvor jeg lå på intensiv afdeling. Det var meget skræmmende. Jeg var skræmt over, at noget så naturligt kan gå så galt så hurtigt og så nu om dage. Jeg var skræmt, fordi jeg kunne mærke, at jeg heller ikke psykisk var mig selv. Jeg var mere og mindre lige glad med, hvad Neil sagde. Jeg kunne ikke forholde mig til alle de hilsner, han overbragte mig fra jer alle. Jeg er så utrolig taknemmelig for alle jeres søde hilsner og tanker. Det har været fantastisk at vide, at Neil har kunnet få en sludder med jer, mens jeg lå der.

Mest skræmmende af alt; jeg var ret ligeglad med, at der lå en baby, der mest af alt ville være sammen med mig. Jeg kunne slet ikke rumme hende. Jeg var bange for, om jeg overhovedet ville blive interesseret i hende. Gad jeg overhovedet se hende, når jeg fik lov til at komme derop. Det var så syret det hele. På 3. og sidste dagen for intensiv afdeling sad jeg og udfyldte en fødselsanmeldelse på hende. Jeg havde slet ikke set hende og ej heller forstået, at hun var min. Når jeg så ned af mig selv, kunne jeg se, at jeg var helt flad. Hun var ikke mere inden i mig. Men hun var jo heller ikke hos mig. Så det var som om intet var sket. Jeg følte mig hægtet af – uden kontrol. Mig der havde planlagt denne graviditet ned i mindste detalje. Jeg havde været så fokuseret på, at alt skulle være godt for hende. At mit helbred ikke ville spille nogen større rolle for hende. Hvor var det bare uretfærdigt altså. Jeg følte mig snydt. Hvor var resten af denne skønne nemme graviditet blevet af? Hvorfor kunne jeg ikke få lov til at gå tiden ud? Nu skulle jeg fra på barsel og nyde de sidste uger.

Jeg kunne mærke, at det forventes, at jeg engagerede mig lidt i dette barn. Efterhånden som jeg blev friskere søndag og mandag fik jeg tid med hende. Det var stort at få lov til at sidde med hende om søndagen. Neil vimsede omkring og blev ved med at snakke om, hvad hun skulle hedde. Jeg gad ikke snakke om det. Det var så svært for mig at skulle forholde mig til det også. Men det var fint for mig at blive presset lidt. For nu kan jeg slet ikke forstå, at jeg har haft det sådan. Men det er også vigtigt for mig at erkende og vedstå. Nu kan jeg kun forklare den gode proces ved: She kind of grows on you. Da jeg først havde fået hende oppe, drømte jeg bare om næste gang osv. Så det gik heldigvis i sig selv hurtigt. Nu er hun vores længe planlagte og meget ønskede barn. Hun er vores lille prinsesse, et ord som slet ikke er dækkende for alle de følelser, vi har. Vi oplever hende som bl.a. stædig, stærk og selvstændig. Alt andet end lille og skrøbelig. Hun hviler godt i sig selv og finder hurtigt ro. Hun har sine meningers mod.

Vi er meget taknemmelige for, at hun er kommet til verden. hun har i den grad vendt op og ned på det, vi forestillede os omkring et liv med dig. Men nu sidder vi her knap to uger efter, og kan ikke forestille os det anderledes. Vi ser også det pudsige i, at vi har planlagt alt mulig for, at alt blev så godt, trygt og sikkert for hende som muligt og så bliver alt vendt ved hendes ankomst alligevel. Gud har sikkert tænkt, vi ikke skal tro, vi kan styre naturens gang. Når Han så bare lader sine engle passe på hende, dersom vi bliver nød til at være hjemme, så går det. Det er det værste; at vi ikke kan være hos hende så tit, som vi gerne ville. Vi sætter alle vore ressourcer ind på at få de praktiske ting hjemme i orden, så vi kan være der. Det er frustrerende, hårdt og stressende, at der pludselig forventes så meget mere af os. Vi føler ikke, vi har kontrol over vores egen dagligdag. Vi har brug for at sætte dagsordenen med en rytme, der passer ind i det kaos af praktiske ting, der nu skal gå op. Det er blandet i vores liv samtidig med, at vi gerne vil, at hun ofte kan høre vores stemmer, fornemme vores nærhed, mærke vores hænder, dufte os og blive beroliget ved vores hjertelyd.

Nu hvor vi har lært hende at kende, tvivler vi ikke på hendes evne til at komme igennem denne uplanlagte start. Vi ved også, at hun er i gode hænder i sin ”lille varmekasse” på hospitalet. Vi føler os trygge, når vi tager hjem. Velvidende at hun bliver passet så godt på, og vi får besked, når der sker noget nyt. Heldigt at have mobiltelefonen og alt det andet teknik samt velfungerende sygehusvæsen, som nu bare er endnu mere værdsat af os.

Her er så et "efter" billede en uge senere.

Dette må så føre videre til Mary Ann fortællingen.

Nu du har kæmpet dig helt hen ned i slutningen af min lange fortælling, synes jeg, du skal have disse bonuslinks:

Hvorfor ikke have det bedste først ?: Lav jeres eget børnebudget. Hvad koster det i indkøb af udstyr og hvad skal man regne med af ekstra udgifter hver måned? jeg er økonomen over alle, så jeg synes, disse links er meget væsentlige i hele babyprojektet.

Mangel-/udstyrsliste til baby

Hjælpemidler if. baby (version September 16, 2007)

Børnebidrag og børnefamilieydelser

Når du ønsker pasning til dit barn i Aalborg Kommune

Takster i Aalborg Kommune

Liste over gratis babypakker.

Dit liv bliver aldrig det samme, når først du får barn

Kejsersnit

Antal besøgende på denne side siden 11. juli 2007:  

Make us happy/Gør os rigtig glade ;-)